- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
112

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Dens Fortrin og Mangler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

herved vanskeliggjordes det i høj Grad at fortie Sammenhængen.
"Jeg havde forstaaet og haabet," skrev Luther til Kurfyrsten,
"siden han af Kødets Skrøbelighed nu engang maatte bruge det
gemene Væsen med Synd og Skam, at han vilde have holdt et
ærligt Pigebarn hemmeligt i et Hus, i hemmeligt Ægteskab
(ihvorvel det for Verden ikke synede som Ægteskab) til at bruge
["auf-und abreiten"] for sin store Samvittighedsnød, som sligt jo
oftere har været Tilfældet blandt store Herrer, og ganske som
jeg ogsaa raadede nogle af Hertug Georgs Præster og Biskopper,
at de skulde hemmeligt ægte deres Kokkepige[1]".

Der var da fra nu af en sviende Brod selv i de venligste Ord.
Luther blev sikkert ilde berørt, da Landgreven Dagen efter
Brylluppet meldte ham dette saaledes: "Vi have i Philip [Melanchthons],
Butzers og flere andre værdige Folks Nærværelse – dog
ikke i noget større Antal – ladet os vie til en ærbar, dyderig
Jomfru, i Slægt med Eders Hustru, hvad jeg gerne lider, da jeg
saa med Gud og Æren er Eders Svoger"[2]. Og Luthers spøgefulde
Svar dækkede kun halvt over det skarpe Indhold: "Vi ville gerne
have hele Sagen holdt hemmelig for Eksemplets Skyld. Thi ellers
vilde herefter Hvermand, tilsidst ogsaa de grove Bønder, følge
dette Eksempel, og kunne angive maaske ligesaa stor eller endnu
større Nød, hvori de nu var eller ikke var. Og det vilde give os
vel meget at skaffe[3]".

Galt var det før Brylluppet, men langt værre blev det efter[4].
Der gik nu Forargelse i hele Forholdet. Landgreven
bestræbte sig til det yderste for at optræde som en ærlig Mand
og holde sit Løfte om at lade Sagen forblive hemmelig. Han gik
saa vidt, at han holdt sin anden Hustru indespærret, for at ingen
skulde opdage Forholdet. Men dette var i Virkeligheden
forargeligt overfor den, hvem han havde taget til sin Hustru. Og han
oprørtes selv herved, da man fra wittenbergsk Side forlangte, at
han for at nedslaa Rygtet skulde betegne hende ikke blot som
Konkubine, men endog som en "Hore".

Omvendt kunde Sagens Sammenhæng ikke i Længden forblive
skjult. Da den unge Hertug Moritz af Sachsen kom i Pinsen
1540 for at fri til Landgrevens Datter, men først ønskede
Opklaring paa de uhyggelige Rygter, der var i Omløb, saa faldt det
af sig selv, at Landgrev Philip hverken vilde lade Forargelsen


[1] A. Lauterbach’s
Tagebuch 1538 ed. Seidemann (Dresden 1872) Anhang 198. Note.
[2] M. Lenz: Briefwechsel
Landgraf Philipp’s mit Bucer I 362.
[3] Smstds.
[4]
Hvor i det følgende intet særskilt Citat er anført, støtter Fremstillingen
sig til M. Lenz: Briefwechsel Landgraf Philipp’s mit Bucer I 336-91,
II og III passim.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free