Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Dens Fortrin og Mangler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at staa ham bi, men bestemt holdt paa, at Sagen skulde holdes
hemmelig[1].
Butzer kom derpaa selv til Philip. Denne beskrev
ham vidtløftig sin Tilstand, forklarede, at paa Guds Tilladelse
til Dobbeltgiftermaal var han ifølge Skriften vis, det var kun den
menneskelige, der stod tilbage. Han endte med at erklære, at
hvis hans Troesfæller svigtede ham i denne Sag, vilde han blive
nødt til at henvende sig til Kejser og Pave om Tilladelse. Uden
iøvrigt at opgive sin Tro, vilde han herved verdsligt blive dreven
over til kejserlig Side[2].
Dette sidste Hensyn havde uden Tvivl
en betydelig Vægt for Butzer, da Afgørelsen af Reformationens
politiske Skæbne stod for Døren. Forgæves søgte han at udfritte
Landgreven om, hvem det var, han vilde ægte[3]. Enden blev, at
Butzer paatog sig at drage til Sachsen og skaffe Kurfyrstens og
Wittenbergernes Samtykke og, hvis man tør tro Landgrev
Philip, gik han endogsaa for sit Vedkommende ind paa, at
Dobbeltægteskabet ikke behøvede at holdes hemmeligt[4]. Forsynet med
de fornødne Breve red han i December 1539 til Wittenberg og
Weimar.
Luther og Melanchton kom i stor Forlegenhed ved
Landgrevens Henvendelse. Hans Brev til dem[5] indeholdt foruden
alle de Grunde, han tidligere havde udtalt for Butzer, tillige en
Meddelelse om, at det var ham bekendt, at de Aar 1531 havde
tilraadet Kongen af England at tage sig en ny Hustru uden at
skille sig fra sin første. Landgreven var nu i lignende Tilfælde
og forlangte derfor af dem et skriftligt Bevis for, at han ikke
handlede imod Gud ved at indgaa saadant Dobbeltægteskab, samt
at de virkelig ansaa det for et ret Ægteskab og var betænkte paa,
hvorledes Sagen kunde bringes offentlig frem.
De svarede i et Fællesbrev[6] af 10. December, hvori de først
udtalte deres Glæde over, at Landgreven var kommen sig af sin
farlige Sygdom. Thi "Kristi arme, elendige Kirke er lille og
forladt og trænger i Sandhed til fromme Herrer og Regenter." Hvad
hans Anmodning angik, maatte man vel skelne mellem at
give en almindelig Lov og i et enkelt Tilfælde af
vigtige Aarsager efter guddommeligt Tilsagn at bruge
en Dispensation. At give en almindelig Lov om, at det var
Hvermand tilladt at have mere end een Hustru, gik paa ingen
Maade an, da man saa maatte befrygte evig Uro i alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
