- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
105

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Dens Fortrin og Mangler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Drik"[1].
Ikke desto mindre fik de i Aarenes Løb ialt otte Børn.
Men hun var ham ikke nok. Han levede uafbrudt i ulovlige
Forbindelser, og alt imedens han ikke kunde afholde sig herfra,
ængstedes han af Ordet: Skørlevnere og Horkarle skulle ikke
arve Guds Rige. Han turde i denne Anledning ikke gaa til
Alters. Fra Aar 1525, Bondekrigens Tid, hvor han var Fyrsternes
sejrrige Fører, og indtil 1540 nød han kun een Gang, under en
Sygdom, Sakramentet[2].
Dette gjorde hans Stilling dobbelt pinlig.
Han følte sig selv som evig fortabt. Med Fortvivlelsens Iver og
en klar og begavet Aands hele Livfuldhed kastede han sig derfor
over Studiet af det gamle og nye Testamente for at se, om der
dog ingen Trøst var at finde for en Kraftnatur som hans, hvem
eet Ægteskab ikke kunde bære oppe, og som dog saa nødigt vilde
drages i Dybet ved Hor.

Aar 1539 paadrog han sig under sine Udsvævelser en farlig
Kønssygdom og maatte i den Anledning søge Kur i Gieszen[3].
Medens Lutheranerne saaledes i et afgørende Øjeblik under
Striden med Kejseren kom til at savne deres djærveste Fører,
havde han selv Lejlighed nok til i Ro at tænke over hele sin
sørgelige Stilling. Han tog da en Beslutning. Gennem Studiet af
Biblen var han kommen til det Resultat, at det hos Jøderne
havde været baade almindeligt og tilladt
ifølge
Moselov at have to Hustruer (5 Mosebog 21, 15: "Naar en Mand
har to Hustruer" o. s. v.) og at denne Tilladelse aldrig
var bleven hævet af Kristus eller Apostlene
. Selv
havde han fattet Kærlighed til en ung Adelsjomfru, Margrethe
von der Saale, der var Hofdame hos hans Søster. Det havde
været hans Agt, hvis hans Hustru døde, at ægte hende. Nu
besluttede han sig til at ægte hende straks.

I denne Anledning henvendte han sig hemmeligt til hendes
Moder. Denne blev først højlig forbavset over hans Andragende,
men endte dog med at give sit Samtykke paa Betingelse af, at
Lovligheden af en saadan Forbindelse først skulde bevidnes af
Teologerne og selve Brylluppet skulde overværes, foruden af
hende selv og hendes Broder, tillige af Landgrevens egen Hustru,
Kurfyrst Johan Frederik af Sachsen, Hertug Morits af Sachsen
og Teologerne Luther, Melanchton og Butzer.

Philip sendte straks Bud til Butzer i Straszborg, der lovede


[1] Corpus Reformatorum. Philippi Melanchthonis opera,
quæ supersunt omnia edidit C. G. Bretschneider. 4to. III (Halis
Saxonum 1836). 851.
[2] M. Lenz: Briefwechsel Landgraf
Phillpp’s des Grossmuthigen von Hessen mit Bucer. I (Leipzig 1880).
361. (Pablicationen aus den preussischen Staatsarchiven V.)
[3]
M. Lenz: Briefwechsel Landgraf Philipp’s o. s. v. I 71. Anm. 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free