Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Dens Fortrin og Mangler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
falde Eftertiden vanskelig at forstaa, har man i Aarrækker
nøjedes med at faa dette ene Forhold bestandig atter optrævlet, og
ladet i Romaner som i Skuespil Tæppet gaa ned, naar de tvende
endelig havde "faaet hinanden". Først henimod det 19de
Aarhundredes Slutning har man begyndt at forlange Oplysning om
de tvendes Samliv efter Giftermaalet, dog væsentlig med det ene
Hensyn for Øje: Berettigelsen af en ny Forelskelse.
Den stærke Vægt paa Forelskelsens Betydning og Ret har naaet
sin Kulmination i Læren om den "frie Kærlighed".
Dette nye, bevidste Forsøg paa Løsning af Livsgaaden
lider imidlertid af en endnu stærkere Ensidighed end de tidligere.
Idet Vægten her lægges paa de to første Led, Overgangen
fra Knop til Blomst, og Bestøvningens Lyst, udelades
Hensynet til de to næste Led, Frugt og Frø. Forklaringen har
ingen Plads for Afkommet, der, naar begge Parter nægter at
hæfte derfor, maa vantrives af Mangel paa Omhu. Følgerigtigt
maa derfor, før Blomstens sidste Blade falder, Livstraaden
overskæres ved en frivillig "Død i Skønhed".
I Modsætning til denne blot æstetiske Løsning har særligt i
det 19de Aarhundrede en anden Retning søgt moralsk at
lægge Vægten paa det sidste Led og hævde Hensynet
til Afkommet. Frygt for Overbefolkning og dens Følger, Frygt
for aandelige og legemlige Sygdommes Arvelighed og for
Forældrenes eller Børnenes altfor tidlige Død, hvor Evne og
Udkomme ikke holder Trit med Familjens Vækst, alt dette i
Forening med mere udviklet Kendskab til Lovene for Raceforædling
i Plante- og Dyreverdenen, har ændret det gamle Syn paa
Ægteskab og Frugtbarhed. Man godkender ikke længer den Form for
Gudsfrygt, der blot gaar ud paa at sætte Børn til Verden og lade
Vorherre om Resten. Fra alle Sider rejses der Ansvar, som
lærer den enkelte ikke at lade ene Forplantelsesdriften
være unddragen Fornuftens Herredømme. Uden
endnu at have fundet Udtryk i bestemt Læreform, har denne
Opfattelse lidt efter lidt gennemsyret den moderne
Samfundsmoral, indpodet Tvivl i hvert dybere Gemyt og bortætset
Glorien om det ægte lutherske. Ensidigt fremgaaet, som den nye
Opfattelse imidlertid er, af Hensynet til det sidste Led,
Afkommet, vil den, naar den gennemførtes til det yderste, kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
