Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Dens Fortrin og Mangler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er dette ægte Renæssance-Træk, der er betegnende for
Luthers Opfattelse. Hedenskab og Pavedømme har i Tidernes
Løb ved Djævelens List forvansket det sande Forhold. Men nu
er Taagen vegen. Atter staar Mennesket som paa hin Dag, voksent
og kraftigt, Mand og Kvinde. Foran ligger den udyrkede Jord
med Herrens Bud: "i dit Ansigts Sved skal Du æde dit Brød".
Bagved ligger Paradiset, der langtfra er helt forsvundet. Ud
gennem den lukte Gitterport Straaler endnu med Morgenrødens
Glans den oprindelige Velsignelse: "Vorder frugtbare og
formerer Eder!" Derfor, til Arbejd! Dyrk og befolk Jorden!
At den lutherske Opfattelse er ensidig og egentlig kun har
Plads for det ene af de fire Led, der skulde forklares, er let nok
at se. Stiltiende har da ogsaa hans Tilhængere i Løbet af de
sidste to Hundrede Aar efterhaanden forladt den. Hvad Eftertiden
i sin Søgen har formaaet at stille i Stedet, er imidlertid lige saa
lidt endnu nogen fuld Løsning.
Fra to modsatte Sider har man søgt at raade Bod
paa Manglerne. For Luther stod ikke Valget af Ægtefællen
som Hovedsagen, men blot det, at komme til at udføre
Frugtbarheds-Buddet, undgaa Hor og snarest blive Ægtefolk. Som
han udtrykte det: "De er blinde og kunne ikke mærke, at det
er Guds Værk og har Guds Velbehag, hvad de leve og gøre med
en Hustru. Hvis de kunde indse dette, saa vilde ingen Hustru
være dem saa hæslig, saa ond, saa vanartet, saa fattig, saa syg, at
de jo i hende fandt en Hjertens Lyst, just fordi de i hende stadigt
kunde lade Guds Værk, Skabelse og Vilje ske Fyldest." Hertil
svarede det godt, naar senere Herrnhutternelod Giftermaal
foregaa ved Lodtrækning.
Men i denne Ligegyldighed for virkelig
Overensstemmelse og for Hjertets Valgret laa der en
Miskendelse af Følelseslivets Betydning. Tilbageslaget indtraadte i det
18de Aarhundrede, hvor Hensynet til de tvendes Følelser var i
stadig Stigen, og Literaturen, især efter Rousseaus Optræden,
hævdede og forherligede Elskov som Udtryk for det dybeste i
Mennesket. Denne Bevægelse har fortsat sig gennem det 19de
Aarhundrede. Næsten hele dettes Skønliteratur, og dermed
delvis de dannedes Tankegang, har været behersket af det ene
lysende Punkt: Forelskelse. Med en Umættelighed, der vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
