Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudemesse om Mandagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad der holdt Skikken i Live var dels dens Ælde og
Folkets nedarvede Tillid til den Syndsforladelse og Velsignelse,
som her blev Hustruen meddelt, dels selve Gejstlighedens
Ulyst til at afskaffe den. Mandags-Gudstjenesten afgav
nemlig et ikke ringe Tilskud til Gejstlighedens knappe Lønning,
udgjorde ofte Halvdelen af hele Indtægten ved Brylluppet, idet
Bruden og alle de kvindelige Gæster ved denne Lejlighed ofrede
til Præsten. Herom minder Saadanne Opskrifter i en Præsts
Regnskabsbog: "Offeret begge Dage = 16 Daler". – "Den 27de
Maj 1621. Poul Hansen og Anna Jørgensdatter. Offeret begge
Dage = 15 Daler«[1].
Der var da hos de ledende en blandet Følelse overfor Skikken:
Uvilje mod dens katolske Indhold og tøjlesløse Former, parret
med Ulyst til ved dens Afskaffelse at gaa de fattige Præster for
nær. Dette Dobbelthensyn fik et klart Udtryk i Kristoffer
Valkendorfs Ordning af Forholdene paa Gulland: "Den Sædvane og
Skik, hvormed Præsten plejede at lede Bruden ind udi Kirken
paa anden Bryllupsdag efter papistisk Vis og Mening, saa som
en Barselkvinde, – idet hun maatte ej selver gange ind udi
Kirken, men staa udenfor Kirkedøren med sit Selskab, indtil Præsten
først læste over hende og tog hende siden ved Haanden og bad
hende saa gaa ind, – skal efter denne Dag slet aflægges, og
dersom Brudefolk vil og begære at gaa udi Kirken om samme anden
Dag, da skal Bruden selv med sit Selskab, uden Præstens
Ind-ledelse, gaa ind udi Kirken, og skal der ingen andre Ord læses
eller holdes over hende, end man holder Guds Ords Tjeneste
efter Ordinansens Lydelse med Sang og Prædiken. – Ville der
nogen med Bruden ofre, da skal det være dennem frit fore, hvem
det vil«[2].
Det var dog klart, at en saadan aabenhjertig Meddelelse om,
at fremtidigt fik man ingenting for Pengene, men det stod dog
alligevel enhver frit for fremdeles at yde Offer derfor, umuligt
kunde holde en Skik sammen. Den maatte enten fyldes med
friskt Indhold eller saa lempeligt atter paaheldes det gamle. Den
første Vej gik man i København og overalt, hvor Tidens Tanker
klart var oppe. Den anden fulgte man rundt om paa Landet i de
mange afsides Egne, hvor gammeldags Tro kun kortvarigt var
bleven rusket i Tvivl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
