Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudemesse om Mandagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfor kan udtrykke sig mere uforbeholdent, indrømmer han
ogsaa aabent, at Uskikken vedvarer endnu. Han beder dem
formane Præsterne til at agte paa, at "Bryllupsfolket maa ikke æde
og drikke i Kirken eller gøre et Dansehus af Kirken. Thi sligt
hører Djævelens Børn til og sker til Guds store Bespottelse"[1].
Og Skikken holdt sig efter hans Død baade paa
Sjælland og andet Steds. Paa Landemodet i Roskilde 1564 maatte
det fremdeles forbydes ved Bryllupper "at bringe Mad og
Drikkevarer ind i Kirken, saa at der holdes Ædegilder og Drikkelag
der"[2]. Aar
1573 omtales endnu "Utugt af drukne Folk med
Spillemænd, Mad og Drikke i Kirken"[3]. Fra Gulland hedder
det: Ingen maa paa anden Bryllupsdag komme "drukken eller
udi drukkener Vis og Maade, forklædt eller uforklædt, med Øl
eller anden Drik til Kirken, ved tilbørlig Straf"[4]. For Norges
Vedkommende lovede Christian den Fjerde, "dem Straf, som
vedbør, som komme drukne og galne til Kirken om Mandagen
– som hertil ofte sket er"[5]. I Hamborg 1609 forbødes det
Brudgommen at sende Vin eller anden "Drik op paa Orgelet eller
i Koret"[6].
Og det er uden Tvivl en Udløber af samme Skik, naar
det endnu Aar 1820 hedder om et Bryllup i Wästbo Herred,
Jönköping Len: "Hver af de ridende havde en Flaske Brændevin
i Lommen. Desforuden førtes ikke mindre end tre Læs
Brændevin og Madvarer til Kirken for at kvæge den samlede Menighed.
Ingen kom hungrig, kun ganske faa ædru derfra"[7].
Det maatte synes at have ligget nær helt at forbyde
Kirkebesøget om Mandagen, der jo efter Lutherdommens Indførelse
savnede al Mening. Spor af denne Tankegang er ogsaa tilstede.
I Bergen f. Eks. udstedtes der Aar 1552 Forbud herimod[8] under
Henvisning til, at Kirkegangen om Mandagen kun gav Anledning
til Guds Fortørnelse ved Pral og Overmod og var unyttig, efterdi
Deltagerne paa Grund af den "forrige Aftens Drik ikke evnede at
agte og annamme Prædiken". Havde nogen Vilje til Guds Ord at
høre om Mandagen, stod det ham dog naturligvis frit for at besøge
den Kirke, hvori der den Dag holdtes Prædiken. Aar 1600
befalede Christian den Fjerde for Flensborgs Vedkommende, at ved
Bryllupper skulde Kirkegangen om Mandagen være aldeles
afskaffet[9].
Men til slige enkelte, spredte Forbud, der maaske
knapt engang overholdtes, indskrænkede Modstanden sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
