- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
15

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Morgengave

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med sin Haand, vel til Tegn paa, at hver især var ikke blot Vidne
til dette Tilsagn, men ogsaa villig til med væbnet Haand at
værne om dets Gennemførelse. Derpaa nedlagdes Spydet for
Brudens Fødder og kastedes sluttelig ud af Vinduet til Mængden
udenfor, der rev det sønder og brødes om Stumperne. Dette
kaldtes "at stadfæste med Glavind"[1] og et
Morgengave-Brev derfor "et Glavindsbrev"[2]. Forstaaeligt for
enhver lød det, naar det f. Eks. i en Forordning af 1664 hed:
Bryllups-Handlingen skal være tilendebragt paa een Dag, "hvad enten Glavind
bruges eller ikke"[3].

I det 17de Aarhundrede synes Skikken at have antaget en
mere forfinet Form. Det gammeldags Glavind (Hugspyd) afløstes
nu oftere af en sirlig Lanse. Ved Axel Turesons Bryllup 1645
beskrives den saaledes: "Frem mod Spidsen var den beslagen
med Sølv, og Skaftet var omvundet med Taft af samme Farve
som Hovedfarverne i Brudgommens Vaaben"[4]. Ifølge en anden
Meddelelse skulde Lansen nu være ni Alen lang, med guld- eller
sølvbeslagen Spids og omvunden med 40 Alen mangefarvet Tøj.
Den af Mængden, der, naar Lansen var udkastet, rev den til sig,
kunde herved tjene en ret anselig Sum[5]. Et engelsk Sendebud,
der Aar 1654 opholdt sig i Sverige, beskriver endnu udførligt en
"Stadfæstelse ved Glavind", som med stor Højtidelighed foregik
paa Slottet i Overværelse af Dronningen, der havde bekostet
Brylluppet[6]. Men senere tabte Skikken sig hurtigt. Sidste Gang,
den skal være bleven anvendt, var ved Grev Douglas’ Bryllup
med Beate Stenbock i Stockholm 1680[7].

Som det gik med Brugen af "Glavind" i Sverige, gik det med
selve Morgengaverne hele Norden over. Efter et pludseligt
Opsving tabte de sig temmelig hurtigt. Skikkens sidste, stærke
Blomstringstid i alle tre nordiske Lande falder mellem
Reformationen og Enevældens Indførelse.


*



Vil vi undersøge [8] at give
Morgengave just i det 16de Aarhundrede blæstes i stærk
Flamme
, saa var Hovedforudsætningen naturligvis Lysten til


[1] Den ældste
Omtale af Skikken er vistnok Olai Magni (Historia de gentibus
septenirionalibus, (Romæ 1555) lib XIV. cap. 4.) -- A A. v.
Stiernmann: Förordn. ang. Sweriges Comm. II 390.
[2] Adlersparres
Hist. Saml. IV (Sthlm. 1812) 72 Anm. c.
[3] A A. v. Stiernmann: Förordn. ang. Sweriges
Comm. III 234.
[4] Adlersparres
Hist Saml. IV (Sthlm. 1812) 72 Anm. c
[5] Er. Mich Fan:
Accessiones ad Hist. Sviogothicam. (Ups. 29. April 1807.) 4to. S. 7.

[6] B. Whitelockes Dag Bok 1653-54. (Ups. 1777)
S. 666-67.
[7] J. P. Tollstorp:
Beskriftning om Södermanland I (Sthlm. 1837). S. 79. (K. Maurer
i Germania. XVI Jahig. 1871 p. 462.)
[8] Grundene til, at den Skik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free