Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Bryllupsgæsterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor det som altid endte med Strid, skred ikke blot til at ringe
med Stormklokken, men fra modsat Side rørte Trommen, saa
at hele Borgerskabet og Garnisonen mødte bevæbnede, rede til
at gaa imod hinanden. Heldigvis var det en lille By, hvor
Garnisonen vel næppe var talrig, og endnu heldigere var det, at nogle
ædru fik mæglet Forlig, førend det førte til blodigt Sammenstød[1]
Imod saa storartede Forestillinger var det kun ringe, hvad
der kunde ydes paa Landet, selv paa en Herregaard.
Sammenlignet med dagligdags Forhold var dog ogsaa her alt i
Oprør. Spøgeriet maatte en Nat som denne ganske aflyses, thi
der lød Tummel fra Kælderstue til Riddersal, selv den tristeste
Glug spejlede Kerteglans i Graven. Og det blev ved.
Gaard-hunden var hæs, det gryede alt ad Dag, førend de sidste Gæster
fandt den rette Himmelseng.
Heller ikke Landsbyen lignede ved Bondebryllupper sig selv.
Fik end her ogsaa Støj og Praten, Dans og Slagsmaal tilsidst en
Ende, saa sank det ikke alt hen i det Hverdags: en duknakket
Tagryg, en utydelig Brøndvippe, en hvidlig Kirkegaardsmur som
et Liglagen paa Bleg, hvor Stilheden mulmsløret laa paa Baare.
Nej, alt var forvandlet til en eneste fornøjelig, stor Søsterseng,
hvor det kriblede og krablede med Gæster i Lo, i Lade, i
Udhus, ja helt ude under Buskene i det frie[2]. Og som det
kvækkede fra alle Frøhovederne i Dammen ved Vaartid, tonede her
et talrigt om end dæmpet Kor af Menneskestemmer: Snak og
Snorken, Hvisken, Fnisen. Det holdt ved i den lune, lyse
Midsommernat, indtil Hanen gol, Lærken slog over Bygvangen, og
den blaalige Røg ud af Taghullet paa Bryllupsgaarden, eller
Køgemesteren selv med "Stob" i Haand, indbød til en liflig
Morgenvarmer[3].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
