Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 10. Sengeledning
- 11. Brudenatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hørte Glæden og en Taar over Tørsten ikke hjemme her, hvor
da ellers? Ægteskab, gid alle en Gang maatte samles i denne,
den eneste Gud-velbehagelige Stat! Amen! – Og saa endnu en
Potte paa Døren!
*
11
Hvor frisindet end Datidens Dom monne være om Drukkenskab
ved Bryllup, eet var man enig om – i det mindste i Ord –
Brudeparret selv maatte ikke være beruset. Niels
Hemmingsen udtrykte dette saaledes: "Kommer man end her lidet
over Knuden, som man siger, og bliver drukken ... da kan det
løbe hen, og Gud det ikke tilregner dem, som glæde sig
besynderligt, at Gud haver Brud og Brudgom sammenføjet. Men
Brudgommen og Bruden bør aldeles at vogte sig for Drukkenskab og
disimellem betænke Guds Gerning og med Hjertet bede, at Gud
vil ikke vige fra dem. Men de, som give sig til Drik paa den Tid,
de ikke retteligen betænke deres Sag og ikke beskikke sig til
Tugtighed, som deres Stat udkræver, men heller som Bolere
fylde sig, at de deres Lyst kunne fuldkomme, ligesom der var ikke
Skilsmisse mellem en Ægteseng og Skøgeseng"[1].
Af tvende Grunde burde da altsaa Brudeparret være ædru:
for at de kunde samle deres Sind i Bøn til Gud, og for at de
kunde være tugtige. Det maatte derfor anses for en utilladelig
Genvej, der oversprang det halve, naar man bar sig ad som hin
tyske Ridder, hvis første Undervisning i Liineburg i at ligge paa
Tro og Love vi ovenfor har omtalt. I sin Dagbog beskriver han
sin Bryllupsnat (1581 saaledes: "Hendes fyrstelige Naade
Hertuginden og Brudens Moder var Bruderedersker og førte mig
Jomfruen til Senge og gav mig den Lære, at jeg den Nat skulde
leve fredeligt. Det fandt ogsaa Sted fra min Side. Den stærke
Rus, som jeg havde, hjalp ogsaa sit til, at jeg levede fredeligt"
[2].
Straks naar Brudeparret var blevet alene, skulde de da knæle
og bede til Gud om lykkeligt Samliv. Denne Begyndelse
paa den fælles Vandring ind i den ukendte Fremtid var baade i
og for sig naturlig og smuk, og stemte vel med Tidens religiøse
[1] Niels
Hemmingssøn: Om Ecteskab Kbhvn. 1572). 185.
[2] Liebe, Lust und Leben der Deutschen d. XVI Jahrhunderts
in den Begebenheiten d. Ritters Hans von Schweinichen von ihm
selbst aufgesetzt, herausgegeben von Büsching, II, 91.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0246.html
