Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Sengeledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klokken er ti, og om Vinteren, naar Klokken er otte om Aftenen;
og da skulle Spillemændene være forpligtede i det seneste sig
hjem og fra Brylluppet at forføje under deres 40 Marks Bøder
til Os og Byen"[1]. Skøndt samme Forordning gentoges Aar 1643
[2],
kan man dog roligt slutte, at Spillemændene ikke begav sig saa
tidligt hjem.
Tegnet til Opbrud gaves baade i Tyskland og i Norden ved,
at der "bankedes op". I en Forordning af 1570 fra Stralsund
hedder det: "Hvad enten Bryllup staar i privat eller offentligt
Hus, skal ved Midnat en dertil forordnet Mand banke med Stok
paa Døren og sige: Klokken har slaget tolv
[3]. Endnu omkring
Aar 1700 var det Skik i Bergens Stift, at Køgemesteren bankede
tre Gange, med et lidet Mellemrum mellem hver, og sagde: "Giv
Lyd, I gode Venner! I skal straks komme til Jer Snak og Tale
igen. Det være eder vitterligt, jeg kræver Bruden til Senge første
Gang (anden Gang, tredje Gang)"[4]. Paa Færøerne i Begyndelsen
af det 19de Aarhundrede gav han tre Gange med en halv Times
Mellemrum et Slag paa Bjælken, idet han sagde: "Nu manes
Bruden første Gang, anden Gang o. s. v. til Sengs[5].
Atter tændtes Brudeblussene for at skærme Bruden
undervejs mod de onde Magter. I mangt et Tilfælde var denne
Forholdsregel nu meningsløs, idet Brudekamret laa i Flugt eller dog
under Tag med den Stue, man forlod. Men i tidligere Dage, før
Skorstenenes Tid, da hver Stue med sit Røghul i Taget havde
udgjort et Hus for sig, og en velbygget Gaard derfor en hel Flok
Huse, dengang var det vel nødvendigt at tænde Blus, naar
Bruden skulde føres over det mørke Gaardsrum til Senge. Det
er disse Forhold, hvorom man mindes ved Folkevisens staaende
Udtryk:
Sildig om Aftenen, Duggen drev paa,
Den unge Brud skulde til Senge gaa.
De tændte op de høje Blus,
Saa fulgte de Bruden til Brudehus.
Eller:
De fulgte Bruden i Brudehus,
For ginge de Riddere, de bare de Blus
[6].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
