Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Dans - 10. Sengeledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Skelm. Derom hedder det: Tag dig iagt! min Hest den
sparker"[1].
Naar Skikken saaledes paa denne Tid var naaet til smaatyske
Hoffer i Nordtyskland, kan der vel næppe være Tvivl om, at den
paa samme Tid har været kendt i Danmark, der jo søværts laa
Polen nærmere, og hvis Dronning var fra Meklenborg.
Herhjemme synes der imidlertid fra første Færd at have hersket
Mistillid til det nye Forhold. Rent sprogligt viser dette sig i, at
medens det at ligge paa "Tro og Love" aldrig har tabt sin ærlige
Klang og faaet tvivlsom Betydning, saa har Betegnelsen for det
nye Samvær ikke engang opnaaet nogensinde at faa hæderlig
Klang. Og dog kunde saa meget have opfordret hertil. Det var
nyt, men uskyldigt under Polskdansens March uafbrudt at veksle
Dame; det var nyt, men uskyldigt, at Parret under den egentlige
Dans vendte Ansigt mod Ansigt og holdt hinanden paa en tidligere
ukendt Maade; det var nyt og kunde være uskyldigt, naar de bag
efter laa sammen paa Tro og Love. Men Betegnelsen for alle
disse tre Forhold tog straks Sigte paa det sidste i allerværste
Forstand. At være "givne sammen (gifte) paa polsk" har aldrig
lydt godt.
Og den senere praktiske Udlægning, som Nordens Landalmue
har givet af Polskdansens Efterspil, har ikke skullet bidrage til
at forbedre Omdømmet. Medens Efterklangen af Adelens
"Liggen paa Tro og Love" – "Nattefrieri", "Fenstren" og hvad alle
de forskellige Udløbere kaldtes – i mange Egne kan fremvise
Følger af virkeligt sædeligt Værd, saa har Nattefesternes
hævdvundne Slutning: den efter sidste Dans parvise Forsvinden ud i
Mark og Skov, i ingen Egn haft noget godt Lov paa sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
