- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
110

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Prins Christians Bryllup 1634, var et med Bægre, Pokaler og alle
Slags Drikkekar rigt besat "Kredentsbord", hvor tre
hvidklædte Mundskænke var i Stand til at skaffe enhver Art Drik, der
begæredes[1].

Ud fra dette Gildets Midtpunkt strømmede saa Drikken til
alle Sider. Tidligere var dette foregaaet paa den simple Maade, at
man dyppede en stor Bolle eller Skaal i Ølkarret, og lod den
saa fyldt gaa rundt ved Bordene, indtil den atter trængte til at faa
Indholdet fornyet. En senere Forfinelse var det, at man ikke drak
af selve den store Skaal, men af en mindre, som svømmede deri,
gerne forsynet med Hank og udskaaret i Form af en Baad, en
Fugl eller lignende. Denne skulde hver enkelt selv dyppe ned i
den store og derpaa tømme. Men den store Skaal gik dog
fremdeles som i Oldtiden omkring til alle. Nabo tildrak stadig Nabo,
og herfra skrev Udtrykket sig, "at drikke en Skaal".

I det 16de Aarhundrede var denne gamle Skik fortrængt hos
de velstaaende, forsaavidt store Metalbægre havde afløst Skaale,
og hyppigt Smaabægre, ja Glas atter afløst de store Metalbægre,
saa at hver Gæst nu ofte sad med sit eget Drikkekar foran sig.
De opvartende fyldte da nu Bægret eller Glasset for hver enkelt
med Kander fra Skænken.

Men hvor meget end det nye havde sejret, saa vendte man dog
ved højtidelige Lejligheder som Julefest eller Bryllup tilbage til
de gamle Skikke. Hovedskaalerne synes endnu i det 16de
Aarhundrede selv hos velstillede, baade Adel og Købstadsfolk,
hyppigt at være blevne drukne paa Oldtidsvis af Husets ældste
store Drikkekar, der gik fra Mand til Mand. Hos Bønderne var
de gammeldags Skaale selvfølgelig fremdeles i Brug, ligesom de
holdt sig længe efter. En bøhmisk Adelsmand, der med sin Hustru
berejste Danmark paa den nordiske Syvaarskrigs Tid, fortalte en
Snes Aar senere, hvorledes han i Roskilde-Egnen var kommen
ind i en Bondegaard under et Bryllup, og her havde set en
saadan Skaal Øl med et lille Skib i blive baaren om, hvilken Form
for Anretning havde vakt især hans Hustrus udelte Munterhed
[2].
Hundrede Aar efter beskrives Bryllupsdrikken hos en Bonde i
Stavanger Amt ganske paa samme Maade: "Derefter omgik en
stor Skaal med Øl udi, og derudi en liden Skaal svømmende. I
den sidste tog man Øl og drak"[3]. At noget lignende fremdeles


[1] Samlung z. Dänischen Geschichte II, 1, 187.

[2] Danske Magazin, 3dje Række, II, 380.
[3] Folkevennen. 8de Aargang.
(Kristiania 1859.) S. 265.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free