Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Middagsmaaltid - 6. Skaaldrikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det vist har været Skriverne i Cancelliet en sær Fornøjelse at
føre til Protokols. Det er fra Frederik den Anden til den ugifte
Rentemester Christoffer Valkendorf, dateret Koldinghus 8. Febr.
1583, og holdt i den sædvanlige Forretningsstil, indtil pludseligt
mod Slutningen følgende Bryllupstone bryder igennem: „Vi ere
nu hid ankomne, Os elskelige Henrik Belov, vor Mands og
Raads, Bryllupskost og Værtskab at forhandle. Ville naadigst
ønske, at eders Lejlighed til samme Stand maatte være saa nær
forhaanden, som forskrevne Henrik Belovs, eller at Vi maatte
have eder hos Os til dette. Forseendes, I da med Drik skulde
gøre Gæsterne Fyldest, og med Dansen og anden Kortvillighed
skulde gøre Fruer og Jomfruer des lystigere, saa og at Stodderne,
fattige uden Porten, skulde vide eders overflødige Rundhed at
berømme“[1].
Det første, der falder i Øjnene ved dette Brev, er naturligvis
Kongens ustyrlige, gode Humør, der end ikke i en Skrivelse som
denne, der var bestemt til at komme flere i Hænde, kan dy sig for
at snurre den lidt stive og kantede Rentemester rundt. Men
dernæst er det værd at lægge Mærke til, at de tre Former for
Bryllupsmunterhed, som Kongen uvilkaarligt nævner, er Drik, Dans
og – Goddædighed mod de fattige. Lad være, at der maaske har
ligget en lille Brod i hver især. Muligt har Rentemesterens
Afholdenhed, hans noget sky Væsen blandt Kvinder og lidt
paaholdende Særhed i Pengesager fristet Kongen over Evne til at tænke
sig ham i det ejendommelige Tilfælde: at gøre Gæsterne Fyldest
med Drik, gøre Fruer og Jomfruer des lystigere med Dans og
Kortvillighed, og blive prist af Stodderne i Porten for overflødig
Rundhed. Men selve Valget af disse tre Former for Festudtryk
var dog ikke tilfældigt eller lød Datiden saa fremmed som os, det
var fast begrundet i de givne Forholds Natur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
