Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Middagsmaaltid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adelen kun maatte give "tre eller fire". Men Sagen var, de to
Anretningsmaader skulde rammes hver paa sin Vis. Den, hvor
de varme Retter mødte op een for een, skulde beklippes ved at
begrænse Retternes Tal til højst "fire eller seks" og iøvrigt færre
og færre ned efter til blot et Par for gemene Folk. Den, hvor de
varme Retter mødte bataillonsvis i tre Træfninger, skulde rammes
endnu føleligere og – som ved saa mange af Christian den
Fjerdes Forordninger – med overdreven Voldsomhed. Først straktes
hele Historien til Jord ved Paabud om, at Fadenes Indhold kun
maatte være – koldt Køkken. – Saa skete Indhug i Flankerne,
idet det forbødes Adelen at give Skueretter og Dessert – "Banket
og Konfekt" som dette sidste kaldtes. "I det Sted" – *c: i Stedet
for Skueretter, Konfekt og Banket – "maa Adelen, som det
begærer, give tre eller fire Retter varm Mad, og ikke flere, iblandt
andet sædvanlig koldt Køkken". Adelen fik altsaa Lov til, hvis
den vilde vende tilbage til den gamle, simple Anretningsmaade, at
sideordnes med Borgere af Mellemklassen[1].
Det er saadanne Paabud, der lærer en at forstaa et Brudstykke
som dette af en Datids dansk Læsebog: En Herremand kom til
en rig Bonde til Maaltid. "Og efter Maaltid vilde Bonden gøre sin
Husbond nogen Ære og bar ind et Fad med smukke Sommerpærer
og Ost hos og satte paa Bordet for sin Husbonde. Dette
fortrød Herremanden og mente, at det var ikke Bønder-Art at
gøre Banket efter Maaltid"[2] o. s. v.
Vi veed intet om, i hvilket Omfang disse Forordninger er
blevne lystrede. Sandsynligheden taler for, at det ikke er gaaet
dem bedre end saa mange andre af Christian den Fjerdes strenge
Bestemmelser om Festskikke. Det var i hvert Fald sværere for
Øvrigheden at passe paa, hvad der kom paa Bordet, end hvor
mange Gæster der mødte. Og som det gik Maden, gik det Drikken.
De indviklede Regler for, naar Vin var tilladt, naar kun Øl,
lod sig vanskeligt gennemføre. Blev Bedemanden endelig for
nidkær, ja selv Byfogden betænkelig, havde man her et nærliggende
Middel til at stoppe Munden paa begge.
Selv alt dette indrømmet, var og blev dog Slutningen af det
16de Aarhundrede Bryllupsmiddagenes Blomstringstid.
I et Par Aartier fik her under gunstige ydre Vilkaar
alle hine Former frit Lov at udfolde sig, hvoraf Nutids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
