Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Middagsmaaltid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forfatteren næsten helt den egentlige Mad af lutter Begejstring over
disse prægtige "Skau-Essen".
Saa blev da Maaltidet straks anret,
Der blev al Sorrig og Vaande forgæt.
Saa mange statelig og skinnende Rette
Bar de da ind paa Bordet at sætte,
Med skønne Skaressen og andet mer sligt
Beredt og flyet saa saare stateligt:
En Part var gjort som Fugle og Dyr,
Som de havde siddet og ligget paa Lur.
En Part over Ende da stode paa Spring,
Og somme de løb tilsammen i Ring;
Store Træer og Urter var der ogsaa
Men adskillige Blomster baade store og smaa,
Med mange Slags Farve saa kunstelig
De vare til Syne saa ret liflig,
Ret som de skønnest paa Markerne staa.
Det var stor Lyst at se derpaa[1].
Endnu halvhundrede Aar efter var der i Danmark samme
Glæde over Skueretterne. Ved Prins Christians Bryllup 1634
beskriver en fransk Gæst Brudebordet saaleds: "Klokken seks
førtes Gæsterne til Bords med Trompeter og Paukeslag. Det var
et langt Bord, der allerede var besat med Retter, og imellem disse
stod i lige Afstand fra hinanden tre Skueretter af Voks, Gibs og
Sukker med skrigende Farver og forgyldte. De var ret kunstfærdigt
udførte og forestillede Jagter, Triumfer, Diana, Venus, Amor
og den Slags. De virkelige Retter – jeg holder mig nu helst til
de virkelige – var efter dansk Smag fortræffelige, os smagte de
slet ikke. Men Antallet lod intet tilbage at ønske. Der stod 24 Fade
paa Bordet, saa at der efter hvert sjette kom en Skueret.
Maaltidet varede omtrent seks Timer, og der var dog kun tre
Opbæringer, Desserten heri indbefattet. For hver Opbæring kom der
ogsaa nye Skueretter"[2].
Al denne Herlighed fik uanfægtet Lov at bestaa kun en Snes
Aar ind i Christian den Fjerdes Regering, saa forbød han sin Adel
at være Kongen lig paa dette Omraade. Kun med Kendskab til
hine to Anretningsmaader, den borgerlige og den fyrstelige,
bliver de Forordninger, der nu regnede ned, forstaaelige. Thi
tilsyneladende stilledes Gejstlige, Borgmestre og Raadmænd og
overhovedet "de fornemme Borgere" gunstigere, forsaavidt de
maatte give "fire eller seks Retter Mad i det højeste", medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
