Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Brudekrone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bære den, før den var vasket. Dette Arbejde havde jeg i adskillige
Aar. Kronen blev da rigtig grundig skrubbet med Sæbelud, og
Ulejligheden herved fik jeg fast honoreret med to Mark. Jeg tjente
ikke saa faa"[1].
Landbefolkningens Brug af kirkelige Brudekroner i Danmark
led vistnok et afgørende Knæk, da i Løbet af omtrent
tredive Aar, 1627-1660, Landet ikke mindre end fire Gange
oversvømmedes af Fjender. Hvor godt saa end Brudekronerne
stod forvarede i de skjulte Gemmer i Kirkemuren, saa
opdagedes de dog, og det gik ikke dem bedre end Kirkekalk og Disk.
Efter denne Tid er det kun enkeltvis man hører berettet om en
kirkelig Brudekrone hist og her. I Rø Kirke paa Bornholm
overstod den Svenskernes Besættelse af Øen, men blev stjaalen eller
forkom i hvert Fald nogle Aar efter, Aar 1666[2]. Indtil for en
Snes Aar siden, da den gamle Kirke nedbrødes, kunde man endnu
se det lille, stærke, solidt aflaasede Egeskab i Muren, hvori den
havde været gemt. I Aakirkeby bevaredes Brudekronen i
Kirkens indmurede Skab til omtrent Aar 1720, da den solgtes til
Indtægt for Kirken[3].
Men skøndt saaledes Brugen af Brudekrone mistede sit ydre
Grundlag, veg Skikken dog ikke helt, men søgte nu blot Ly i
lidt ændrede Former. Kirkens gamle, forgyldte Sølvkrone
afløstes mange Steder af en Art høj Krans, en underlig Blanding
af Tøjblomster, Baand, Perler og Bogguld, ofte løbende kun som
en ydre Ring om et indre Kronværk, der bestod af en stor
Haarkam, omviklet med Perlesnore eller Guldkæder. Det hele var
en ubevidst Efterligning af de Moder, der, som vi straks skal se,
havde hersket hos Adelen i det 16de Aarhundrede, da efter
Reformationen Brugen af Kirkekrone var bleven anset for simpel
– parret med, hvad i hver enkelt Egn en stedlig Smagsretning
stemplede som smukt. Stundom kaldtes denne nye
Hovedprydelse for "Krone" – "det er godt, om Bruden faar Regn i
Kronen, naar hun kører til Kirke" – oftere dog "Brudekrans" eller
vistnok oftest "Brudesmykke"[4].
Denne Mode holdt sig overalt paa Landet i Danmark flere
Aartier ind i det 19de Aarhundrede. Et fælles Minde om den
Jomfru-Maria-Krone, hvorfra Smykket nedstammede, var den
Skik, at denne Prydelse fremdeles skulde lejes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
