Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Brudekrone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu med sin gamle, betagende Magt. Den svenske Ærkebisp
Olaus Magnus fortæller om Forholdene i hans Fædreland mod
Slutningen af den katolske Tid, at Haabet om at maatte bære
Jomfru Marias Krone styrkede Kyskheden i en betydelig Grad
og afholdt Trolovede fra at leve som Ægtefolk. Det var ikke blot
Æren ved at bære Mariabilledets kostbare Hovedguld, der
vinkede; men hertil knyttede sig Troen paa, at fra denne Ring
strømmede en egen Kraft, der ytrede sig i Troskab, Frugtbarhed
og hæderlig Vandel[1].
Den samme Tro holdt sig længe efter Reformationens
Indførelse. Naar Brudekronen båres af den rette og lod sin Kraft
udstrømme, viste dette sig i, at den og alle Brudens Smykker
straalede med en egen, stærk Glans[2].
Aar 1713 paabødes det
ogsaa af Biskoppen i Wexiø i Sverige, at "Brudekronen
ingensinde maa nægtes en kysk Brud, end ikke den fattigste, en
saadan bør faa den til Leje for en lempeligere Pris"[3]. Omvendt,
naar Brudekronen bares af en Brud, der ikke var Mø, tabte den
med eet sin Glans, blev dunkel og mat og ligesom overtrukken
med en Taage. Samme Tro herskede i Tyskland, og fra enkelte
Egne her angives dette at have været Grunden til, at man maatte
ophøre med at anvende "Gudsmoders Krone" ved Bryllupper,
da den ved at bæres af en berygtet Kvinde var bleven ganske
sort[4]. I Norden var man i den
katolske Tid vistnok gaaet ud fra,
at Brudekronen af sig selv genvandt sin Glans eller vel rettere,
at den atter blev den gamle, naar den paany paasattes Mariabilledet.
Denne Tro holdt sig i flere Egne. Men efter Reformationens
Indførelse bortfaldt jo denne Form for Kronens Genfødelse. Den
Tro synes da nu at være opstaaet, at Brugen af slig besmittet
Krone var skadelig, ikke blot for den krænkede Brud og hendes
Afkom, der blev sygeligt, men ogsaa for den uskyldige Brud, som
tilfældigt kom til at bære den efter hende. Den maatte da først
renses. I Småland og Östergötland foretoges slig Udludning ved, at
en af Konerne fik fat i en So, satte Brudekronen paa den og
spyttede ad den[5].
Endnu i Aaret 1903 hedder det: "I Slesvig, hvor
min Fader var Præst, opbevaredes hos Præsten en Sølvkrone,
der ved Bryllupper blev laant ud til uberørte Brude. Viste det sig
bagefter, at den havde været baaret med Urette, betragtedes det,
som om der var sat en Plet paa Kronen, og ingen vilde derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
