- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
170

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Søndag Morgen. Bruden smykkes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Denne Skik kom ofte til Orde i de danske Folkeviser fra
Middelalderen. Da saaledes i Visen om Hr. Ebbes Døtre disse, under
Faderens Fraværelse paa en Islandsfærd, var blevne tagne med
Vold af Hr. Bonde og Hr. Skammel, meddelte de Faderen dette
ved hans Hjemkomst paa følgende Maade, som han straks forstod:

         I være velkommen, Fader mild!
         Vi klage for Eder saa saare:
         Hr. Bonde og saa Hr. Skammel
         Have skjult vort fagre Haar
[1].

Da Hr. Peders Søster havde lukket Jomfru Roselil inde med
ham, for at han skulde krænke hende, sagde hun bagefter med
Spot til Jomfru Roselil, da denne kom ud paa Højenlofts-Svalen:

         Her haver Du Lærred, her haver Du Lin,
         Sæt paa Dit Hoved, kær Broderkone min!
[2]

Da Ellen Ovesdatter undgik Hr. Magnus’ Efterstræbelser og
slap lykkeligt ud af Kirken og ned til Færgen ved Sallingsund,
haanede hun den skuffede Voldsmand saalunde:

         Der hun kom der midt paa Sund,
         Da slog hun ud sit Haar:
         "Hører I det, Hr. Magnus!
         Jeg bliver end Mø i Aar"
[3].

I Viserne om Tovelille danner den hele Skik en væsentlig
Forudsætning for Forstaaelsen. Naar det saaledes i en af dem
hedder:

         Der gaar Dans i Borgegaard,
         Der danser Fru Tovelil med udslagent Haar,

saa betyder det, at hun, skøndt Kongens Frille, optræder som om
hun var Mø. Naar det derimod i en anden hedder, at det er
Dronningen der danser med udslagent Haar, saa henlægges hermed
det hele Optrin til hendes Bryllupsdag, der jo var den sidste
Lejlighed, ved hvilken hun kunde vise sig saaledes. I denne sidste
Vise udbryder Striden mellem de tvende, "hvem Konning
Valdemar kan love baade", paa selve Bryllupsdagen. Tovelil praler af,
at hun vist vil blive Dronning i Aar, og Dronningen svarer hertil,
at det højeste, hun kan blive, er Kongens Slegfred. Da saa


[1] Danmarks gamle Folkeviser, udg. af Sv. Grundtvig IV 126.
-- Abrahamson, Nyerup og Rahbek: Udvalgte Danske Viser fra
Middelalderen II 275.
[2] Samme Skrift II 287.
[3] Samme Skrift III 385.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free