169 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Søndag Morgen. Bruden smykkes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

endnu gerne at have ladet denne Kaabe være af anden Farve end
Kjolen. Paa et lille Billede fra Hamborg Aar 1497 ses saaledes
en smykket Brud i grøn Kjole og rød Kaabe[1]. I det 16de
Aarhundrede derimod holdt man oftere i Danmark paa, baade hos
de rigeste og de jævnt velstillede, at Kjole og Kaabe skulde have
samme Farve. Det var ikke blot f. Eks. Fru Anna Ahlefeldt,
Lensmandens Hustru paa Hagenskov Slot (Aar 1550), der til
sin leverfarvede Fløjlskjortel havdeen leverfarvet Fløjlskaabe foret
med Hermelin[2]. Ogsaa Professor Morsings Datter Kirstine
anskaffede sig (Aar 1560) til Brudedragt baade Kaabe og Kjortel af
rødt, engelsk Klæde til seks Kroner Alen samt Hermelins-Kantning
hertil[3].

Det er let forstaaeligt, at denne Kaabe maatte gøre et
besynderligt Indtryk paa fremmede, der ikke var vante til sligt. Et
fransk Øjenvidne til Jomfru Lindenovs Bryllup i Frue Kirke i
København Aar 1629, der overværedes af Christian den Fjerdes
ældste Søn, udtrykker derfor ogsaa sin Forbavselse over at se
ikke blot de tolv Brudepiger møde i Silkekjoler med
Klædeskaaber over, men ogsaa Bruden ligeledes i Kaabe – en Dragt,
hvorom han ikke uvittigt paastaar, at den, hvad Snittet angik, tog
sig ud, som om de ikke var fuldt paaklædte endnu, men kom i
Frisérkaaber[4].

Om Maaden, hvorpaa Brudens Haar burde sættes, kunde der
i det 16de Aarhundrede ikke være Tvivl. Enhver
Jomfrubrud bar udslagent Haar. Dette var en ældgammel,
gotogermansk Skik, der alt omtales hos Longobarder og Sachser
[5],
og som Middelalderen igennem hverken i Tyskland eller i
Skandinavien havde villet vige for den sydlandsk-kristelige Skik, at en
Kvinde skulde have bedækket Hoved[6]. Utildækket Hoved og
udslagent eller dog i frie Fletninger nedhængende Haar var hos
de goto-germanske Folk endnu fremdeles Jomfruelighedens
Æresmærke. Det er hertil, der sigtes, naar det i en Bryllupstale
Aar 1666 i Sverige ved Palmskjolds Bryllup siges om Bruden:
"Hun er i sine capillis [Haar] endnu, som de Lærde sige, det
er: med utilhyllet Hoved og frit Haar, intet vidende af nogen
Mand"[7].

[1] J. M. Lappenberg:
Die Miniaturen zu dem Hamburg. Stadtrechte v. J. 1497.
(Hamb. 1845. 4to) S. 42.
[2] Vedel Simonsen: Samlinger til Hagenskov Slots
Historie. S. 45.
[3] Holger Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Historie
IV 107.
[4] Les voyages de Mr. Deshayes Baron de
Courmesvin. (Paris 1664). S. 70—71.
[5] Chr. Vlr. Grvpen: De uxore theotisca. (Gott. 1748)
4to. S. 140 ff. "Puella in capillo". Longobardisk Lensret: soror
in capillo. S. 187. Sachsisk. 191. -- Tileman: comment. hist.
moral, jurid. de nuditate. S. 69.
[6] 1. Corinthier Brev 11.
-- Der wohl informirte Bräutigam. (Copenhagen 1729) S. 753.

[7] Monumenta quædam Palmskiøldiana. sine loco et
anno. 4to, Excerpt i N. Jacobsens Samlinger. St. Kgl. Bibl.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/10/0169.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup / 169 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|