Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klædedragten og Smykkerne udgjorde som sagt Udstyrets
kostbareste Del. Langt lettere slap man fra Bordtilbehøret.
Spisestel i Nutids Forstand eller Omfang kendtes jo ikke. Til
Hverdagsbrug, selv blandt velstillede, var det nok, naar man
foruden de daglige Træbrikker og Træfade havde en halv Snes
Tinfade og samme Antal Tallerkener. Med Festbrug kunde dog
alligevel ingen hamle op. Gafler, Knive og Skeer anskaffedes ikke
heller efter Nutids Maalestok; Gafler ikke, simpelthen fordi de
ikke kendtes, Knive og Skeer ikke, fordi man forudsatte, at enhver
Gæst selv medbragte sligt. Et Par Sølvskeer til Overflod var da
alt, hvad et ungt Hus behøvede. Derimod var det en almindelig
Udstyrsgenstand, der dog nærmest maatte henregnes til
Klædedragt og Smykker, at forsyne Bruden med et Metalbælte og
tilhørende Ske og Kniv til eget Brug ved Gæstebud. For den, der
hidtil havde spist som de mindre Søskende med Hornske og
maaske knap med Tollekniv, var selv blot et blankt "Sølvbælte
med Kniv, Ske, Lænke og Løgelbaand"[1] næppe det mindst
vinkende Kendetegn paa den vordende Dannekvinde-Værdighed.
Drikkekarrene endelig – "Skænke-Skiven" som det hed i
Datidens Husmoder-Sprog – ja herpaa kunde man naturligvis,
hvis man havde særligt Raad og Lyst, ødsle en Del; den svenske
Prinsesse Anna fik saaledes Aar 1563 en "Skænke-Skive" til ialt
omtrent 16,000 Kroner[2].
Men som Regel gjaldt dette ikke. Det
daglige Behov var ikke stort, thi Kruset som Bægeret gik rundt.
Og iøvrigt ansaas det for tilstrækkeligt, naar der med Udstyret
fulgte et enligt Pragtstykke, en svær Sølvkande, et Krus med
Laag eller et stort Saltkar, der muligt alt blandt Bryllupsgaverne
kunde hidlokke Naboer og i hvert Fald yngle ad Aare ved
Fadderstadsen. Vilde man gaa selv den rigeste Herregaards-Beholdning
efter, var det forsvindende, hvad der skrev sig fra selve
Udstyret. De allerfleste værdifulde Stykker var Festgaver eller
komne ved Arveskifter.
Paa intet Punkt viste dog Forskellen mellem den Gang og nu
sig saa stor, som hvad det egentlige Bohave angik. Medens i
Nutiden under Byforhold Møblerne udgør en Hovedbestanddel
af Udstyret og næsten syner af det hele, kendte man i det 16de
Aarhundrede kun lidet til Begrebet og slet ikke til Navnet:
"Møbler". Det meste Bohave: Sidde- og Liggepladser, Gemmesteder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
