- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
207

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjeldstuer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Munterhed. Slagsmaal og Drukkenskab blev imidlertid som oftest
Følgen. Aar 1808 blev da Sommermødet forbudt og Kirken nedreven.
[1]

illustration placeholder

Fig. 212. Sælehus i vore Dage paa Mosfeldshede paa Island.

Ved Reformationen tabte Gejstligheden Evnen til at kunne varetage sit
gamle Kald, men Fjeldstuerne maatte ligefuldt fredes. Bygningerne
stod der jo. Regeringen var endnu mere end Kirken i Stand til at give
Beboerne Lettelser til Løn for deres besværlige Hverv, saasom
Skattefrihed, Toldafgift af Gaardene i Dalene, frit Brændsel o. s. v.
Det synes dog, som om man straks efter Reformationen er vendt tilbage
til den ældgamle Skik, at lade en Del af Fjeldstuerne staa ubeboede,
saa at alt, hvad den Rejsende her kunde vente sig, blot var Værn mod
Vejret. I det mindste berettes der, at selv paa den vigtigste
Fjeldovergang, over Dovre, var det i det 16de Aarhundrede kun
Fjeldstuen Hjærkin, der skulde være beboet. Manden her var pligtig
til at vise Folk over Fjeldet, samt at have Hestefoder og tørt Ved
tilrede. At han ogsaa skulde beværte de Rejsende, siges ikke
udtrykkeligt. Det hedder kun, at "der er Kedler og Gryder med andet
saadant i Stuen". Derimod berettes, at de to andre Fjeldstuer paa
Dovre: Drivstuen mod nord og Fokstuen mod syd var ubeboede. Her
fandtes kun "Fyrtøj og Brændeved, saa at man kan faa Ild for sig og
ikke af Frost fordærves, naar de maa blive der om Natten og kunne
ikke vinde over Fjeldet".
[2]

Hvis det forholdt sig saa, og Regeringen har ment saaledes at
kunne spare, maa dette dog snart have vist sig uhensigtsmæssigt.


[1] Norsk historisk Tidsskrift IV 231-32. Yngvar Nielsen:
Rejsehaandbog over Norge. "Nystuen".
[2] Peder Claussøn Friis: Saml. Skrifter v. G. Storm. S. 361-62.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free