Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hotel - Fjeldstuer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beliggenheden var ypperlig, og Værten Jørgen Grabow, eller som
han i Reglen kaldtes, Jørgen Skræder, var en brav, skikkelig Fyr.
Blandt andet havde han engang i samfulde 25 Aar ladet en fattig,
tysk Rejsende med Tjener bo paa Hotellet mod det ringe Vederlag
af for 12 Daler Torsk om Aaret.[1] Samme Tysker testamenterede tilsidst Værten alle sine Efterladenskaber, et
Testamente, der næppe har gjort denne rigere. Vil man have en
Maalestok for Hotellets Godhed, kan man uddrage den af den
Omstændighed, at man ikke henviste Udlændinge, som man ønskede
vel behandlede, Gesandter eller lignende, til at bo dér. Kun
deres Heste og Kuske anbragtes i Oksekoppen. Selv fordeltes de
blandt Byens mest velstaaende Mænd, som saa bagefter fik deres
Underhold godtgjort.[2] Dette vedblev altsaa Aarhundredet
ud at være den almindelige Fremgangsmaade, selv i København. Først
ved Midten af det 17de Aarhundrede fik Hovedstaden et anseligt og,
som det synes, godt Hotel paa Amagertorv, der bar det lokkende
Navn "Store Lækkerbidsken"[3] (Fig.211).
I Norge var Fjeldstuerne ubetinget de vigtigste Herberger. Uden
dem vilde Forbindelsen til Lands mellem Syd og Nord være afbrudt.
Fra gammel Tid havde de derfor været Genstand for særlig Forsorg.
De kaldtes oprindelig "Sælehuse", og i Middelalderen var det især Gejstligheden, der havde taget sig af dem. Stundom var der endog
tæt ved dem bygget en Kirke for de Vejfarende. Saaledes laa der
en Kirke oppe paa Dovrefjeld ved det vistnok ældste Sælehus (Fig.
212), Hjærkin. Bosiddende Menighed var her naturligvis ingen af;
kun det vilde Fjeld "Snekætten" laa truende og øde udenfor. Men
Pilgrimsvejen til Skt. Olafs Helligdom i Trondhjem gik over Dovre.
Messeklokken i Kirken har da vistnok ofte kunnet samle Menighed.
Paa Toppen af Filefjeld synes en Kirke endogsaa at have fremkaldt
en Fjeldstue. Her var "Maristuen" (Fig. 213) det ældste "Sælehus".
Men længere Syd over oppe paa Fjeldet laa en Kirke for de
Vejfarende, Thomaskirken. Denne gav vistnok Anledning til, at en
ny Fjeldstue, "Nystuen", hvortil der godt kunde trænges, anlagdes
ogsaa her. Thomaskirken holdt sig længe efter Reformationen.
Sognepræsten i Vang plejede en Gang om Aaret, den 2. Juli, at
holde Gudstjeneste heroppe, og Folk fra alle de omliggende Dale
strømmede da hid til et stort, festligt Stævne med Marked Dans og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
