Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge var for saa vidt gunstigere stillet, som ingen her tænkte
paa at bruge Vejene til anden Færdsel end den, hvortil de var
bestemte, Den første Vej, der overhovedet var beregnet paa Kørsel,
anlagdes først Aar 1624 i Anledning af Kongsberg Sølvværk.
[1]
Disse beskednere Fordringer gav sig et Udtryk i Vejenes hele
Præg. Naturforholdene forbød her Afgrøftning og sligt.
Dalførets Retning viste Vej. Lykkelig den, der kunde finde
den! Den slyngede sig gennem dunkle Fyrreskove, over
Myrstrækninger, mellem Fjeldskredsblokke, over Bakkekamme og
Kløfter, hvor et Par Tømmerstokke dannede Broen over den
brusende Elv, kort, allevegne kun undgaaende ét: de dyrkede
Strækninger, hvor Hestene kunde trampe ned og saa gerne gad
nippe de sparsomme Aks.[2] Vedligeholdelsen
bestod blot i at fjærne de omblæste Træer og nedstyrtede Stene, der
kunde spærre Vejen, og saa fornye Tømmerstokkene, som
Vaarflommen havde taget med sig. Prøven paa, om alt var i
Orden, var endnu den gammeldags: En blandt Bønderne opnævnt
Mand red midt ad Vejen med et otte Alen langt Spyd lagt over
Hesteryggen. Paa begge Spydets Ender var der befæstet Vidje-
Hanke. Kunde han overalt komme frem, og tog Hankene ingensteds
ved nogen Hindring, saa var alt, som det burde.
[3]
Saadanne Veje kunde være trættende nok i Længden. Hvor man
kunde det, tog man derfor Baad. Endnu i det 18de Aarhundrede
var det saaledes almindeligt at benytte Vandskyds paa lange
Strækninger af Landturen fra
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
