Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk / 164 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vogne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig derfor i Reglen meget usle ud; de smaa, magre, langhaarede
Heste og de ynkelige Pindevogne gjorde et lige vantrevent Indtryk.
Større Agtelse fik man for dem, naar man saa, hvad disse Heste
kunde holde ud af timevis Venten, Sult og Kulde, Kørsler uden
Ende, og hvad for Bump og Stød disse egeknortede Pindevogne kunde
taale uden at gaa sønder. Regeringen gjorde af og til Forsøg paa
ved Befalinger at tvinge Bønderne til at gøre Vognene større.
[1]
Det lykkedes ikke, i hvert Fald ikke blivende, dertil var Vognene
for meget Udtryk for Landboforholdenes Tilstand. Derimod var
Vognene i Byerne mere ansélige. Ser vi til de Læs, som de kunde
tage, saa svarede de omtrent til Nutidens. Fra Teglgaarden ved
København blev saaledes f. Eks. i Aaret 1584 kørt 316 Læs store
Mursten til Bremerholm for derfra at bringes til Søs til Kronborg.
[2]
Der læssedes 500 Sten paa hver Vogn, et Antal, som man i vore
Dage næppe heller vilde have overskredet.


Rig. 164. En "Karm" i England.
(Efter Thomas Wright: The homes of other days.)

Den højeste Rangklasse blandt Vognene indtoges af en ganske egen Slags Kæmper, der
indgød Ærefrygt ved deres Størrelse, Udsmykning og Maade at
bevæge sig paa. Kunde de andre Vognes Grundtanke betegnes som en
Kiste eller en Kurv paa Hjul, saa svarede disse til en bevægelig
Himmelseng. De fire store Hjul anbragtes enten under Vognbunden
eller hyppigt foran og bagved den, saa at den som en trivelig Bug
hang ned mellem de vældige Hjul.[3] Indeni var Vognen
gerne indrettet som en Omnibus i vore Dage, med Indgang bag fra
og Sæder paa alle Sider. I de fire Hjørner stod solide Piller,
hvorpaa Vognhimlen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>