Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk / 77 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Dyreliv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vejen for den. Dog angreb den sjældent, uden at den var eller
troede sig at være først overfalden af Modparten. Den følte
overhovedet som en sindig Bravkarl, men havde Bjørnekræfter.
Intet Under, at Drik af dens Blod gav rette Mandemod (Fig. 77).
Under Kampen rejste den sig paa Bagbenene og værgede sig med stor
Tapperhed (Fig. 78). Der maatte stødes til, for at Spydet skulde
gaa igennem dens tykke Pels, og ve den, hvis Spydstang brast,
eller hvis Kugle ikke ramte Hjertet (Fig 79). Det var næppe uden
Grund, at man tidligere havde lagt en Dæmper paa det altfor vilde
Mod ved den Lov, at hvo der frivilligt indlod sig i Kamp med en
Bjørn og mistede sit Liv derved, ikke maatte begraves paa
Kirkegaarden. Forholdene nødvendiggjorde imidlertid hyppigt en
slig Kamp. Den eneste Forsigtighed, man turde tillade sig, var at
møde saa vidt muligt mandstærke (Fig. 80).


Fig. 75. Jacob Gløersen: Kamp mellem Hingst og Bjørn.

Indførelsen af Bøsser betegnede en Vending i Bjørnenes Historie.
Fra den Stund dette Vaaben blev almindeligt, aftog Bjørnene i Antal,
og deres Optræden blev langt forsigtigere (Fig. 81). Og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>