Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk / 76 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Dyreliv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Bjørn, og bed samtidigt efter Bjørnens Pande, hvis Skal er
temmelig tynd og kun dækkes af den fremskudte, rynkede Nakkehud
(Fig. 75). Faa denne Vis kunde de stundom faa Bugt med den,
Saaledes dræbte i Aaret 1565 en Hest i Listerlen en Bjørn.
Hesten var efter Kampen næsten kvalt i Bjørnehaar, der hang den
mellem Tænderne. Man vidste ogsaa allerede dengang at fortælle
den endnu gængse Historie om Bjørnen, der som Rytter blev ført
til Bondens Gaard og der dræbt.[1] Men i Reglen var
Hestene saa bange for Bjørne, at de fnyste og stejlede af Angst
og ofte løb løbsk, naar de blot skulde trække en Slæde med en
fældet Bjørn fra Skoven (Fig. 76).


Fig. 76. En Bjørn suger Blod af sit Bytte.
(Efter Brehm.)

Kun sjældent angreb Bjørnen Mennesker. Kom man pludselig over
den, flygtede den skræmt; sad den i et Træ, lod den sig falde
ned som et sammenrullet Nøgle og løb sin Vej. Men i Reglen
fattede den snart efter et andet Sind og vendte tilbage for at se
paa den, der havde forfærdet den. Saa var det bedst at gaa af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>