Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovvækst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
strækker sig nu en skovløs Bræmme langs Kysten. Bredden er forskellig,
snart er den kun en Mil, snart gaar den 4 til 5 Mil ind i Landet.[1]
Goldest er Kysten fra Lindesnæs til Bømmeløen.[2]
Mod Syd ligger her den flade Jæder, et løsrevet Stykke jydsk Hede
opdrevet paa Norges Kyst(Fig. 15). Dens brune Dække var indtil for
faa Aar siden, da man med Kraft og Held har paabegyndt Opdyrkning,
kun Lyng og Myr, hvor blot Vibernes Skrig afbrød Dødsstilheden.
Nord efter yder Skærene Ly. Men – skøndt ogsaa her en lykkeligere
Tid nys er begyndt at gry og en Fjeldfure hist og her at grønnes –,
endnu findes der intet voksent Træ at tage Kending af mellem
Skærgaardens Slyngninger; næsten altid kun nøgne Fjelde, som forneden rundslidte af Bølgeslaget og foroven brunede af Vejr og Vind kun
sjældent fremviser nogen menneskelig Bolig, men ligner tørrede
Lerklumper, tankeløst formede af en Fortids Jætte.[3] Trænger man dybere ind i Landet, viser der sig vel mange smilende
Strøg, men vedblivende er det dog den skovfattigste Del af Norge.[4]
Saaledes har dette Land ikke altid set ud. Det har engang været
skovbevokset som det øvrige,[5] og i det 16de Aarhundrede
var endnu værdifulde Rester tilbage af fordums Herlighed. I selve
de gentagne Klager fra hin Tid over, at Skovene langs Vestkysten
forhuggedes paa Grund af den stærke Afsætning til Udlandet,[6]
ligger et Bevis for, at de langtfra endnu var tilintetgjorte. Aar
1584 lod Kongen bygge to Galejer i Bergenhus Len med det udtrykkelige Tilføjende, "at han havde forfaret, at der i Lenet skulde være god
Lejlighed med Egeskove".[7]
Fyrreskovene i Lenet var betydelige.[8] Paa den nu saa bare Karmø voksede Skov,[9]
fra Stavanger som fra Lister udskibedes Tømmer,[10] og
selv fra Jæderen synes Skoven i hvert Fald kun for kort Tid siden at
være forsvunden.[11]
I det Nordenfjeldske endelig stod Skovene paa mangt et Sted uberørte. Menneskehaand havde ikke tyndet dem som i Nutiden. Derfor kunde ogsaa,
som vi senere skal se, Nordlandene og Finmarken i det 16de Aarhundrede
skaffe Ly til en Befolkning, der synes ikke lidet at have overgaaet
den nuværende.[12]
At ville om end blot tilnærmelsesvis bestemme Omfanget af Norges Skove
i det 16de Aarhundrede, maa anses for en uløselig Opgave. Oplysningerne
i det enkelte er endnu sparsommere end for Danmarks Vedkommende. End
ikke Højdegrænsen for Norges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
