Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk / 23 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovvækst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forestillingen om, hvorledes Landet maa have taget sig ud i det
16de Aarhundrede.


Fig 15. W. Peters: Fra Jæderen.

En Forfatter fra hine Dage, der vil give et Begreb om Skovene
i Østerdalen, anfører som Bevis for, hvorledes de bredte sig
mellem Bygderne, at en enkelt Præst havde ikke mindre end 24
"store Mil" mellem sine tre Kirker.[1] Og tænker vi
os et Øjeblik alle hine Brandpletter fjærnede, som Braatebrand,
Bjærgværker og Glashytter siden Aar 1600 har frembragt i Skovene
– alene Røraas Kobberværk har fortæret en Skovstrækning paa 7-8
Mils Længde og indtil 3 Mils Bredde[2] – tænker vi os
alle hine nøgne Stubrækker og begyndte Myrdannelser langs Glommens
vidtløftige Tømmer-Opland[3] atter befolkede med Stamme
ved Stamme, tænker vi os med ét Ord en kun pletvis angreben, uhyre
Urskov, saa har vi et nogenlunde tro Billede af Østlandets fleste
Egne i det 16de Aarhundrede.

Langt sværere er det for Nutiden at slutte sig til, hvorledes
Vestlandet, Stavanger og Bergenhus Amter, tog sig ud i hine Dage.
Fra Lindesnæs og paa faa Undtagelser nær lige til Stadt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>