Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bidrag til ældre nordisk Kirke- og Litteraturhistorie. Af Ellen Jørgensen, København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIDRAG TILL ÆLDRE NORDISK KIRKE- OG LITTERATURHISTORIE 189
paa bofaste Folk, men Folk paa Vandring, Pilegrimme, der vist var paa Vej
til Italien. Denne store Fylde er ganske enestaaende, ellers træffer man i
Necrologierne, der ud viklede sig af Broderskabslisterne og til en vis Grad
aflöste dem, oftest kun et enkelt nordisk Navn — en Syg eller Bodfærdig
paa sin Valfart — en Biskop paa den pligtmæssige Rejse ad limina
sanctorum apostolorum, eller hans Stedfortrædere og Sendebud1. Det er imidlertid
vel værdt at agte paa de udlandske Necrologier fra den ældre Tid, ikke
mindst Dodebogerne fra de store Valfartsteder, thi Pilgrimsvejene var i månge
Maader Kulturveje. Af Interesse var det f. Ex., i Betragtning af at der findes
saa månge Limoges-Emailler fra det 12.—13. Aarhundrede i Skandinavien,
at constatere nordiske Navne i Necrologiet fra St. Martial i Limoges (Bibl.
nationale ms. lat. 5257)2. Jeg har ikke haft Lejlighed til at se dette
Manuscript, men greb i London Anledningen til at gennemgaa Necrologiet fra St
Gilles i Sydfrankrig, et berömt Valfartsted og en af Stationerne paa Vej til
St Jago di Compostella. Det er et Pergamentmanuscript fra det 12.
Aarhund-redes 3. Aarti3, og en Smule Forventning stillede jeg til det, fordi man har
Efterretninger om Rejser fra Danmark til St Gilles i »Miracula s. Ægidii»,
som er samlede af den samme Månd, som havde anlagt Necrologiet4.
For-fätteren beretter om Jertegn, der er sket i hans egen Tid, altsaa i det 12.
Aarhundredes 1. Fjerdedel, og deriblandt om Helbredelsen af en fattig
Krob-ling Ascotus, der var sen dt den länge Vej fra Danmark af en Stormand
Alloicus fra Hedeby, som ogsaa kaldes Slesvig5. Alloicus havde Aaret i
For-vejen været i St Gilles og havde ved den Lejlighed skænket Abbeden nogle
Sobelskind. Navnet »Aloicus» findes ganske rigtigt i Necrologiet — under
1. August — men intet mere. Af nordiske Navne er der kun eet til i Bogen,
nemlig »Aderus archiepiscopus Lundensis» under 5. Maj. Man kan mene, at
1 Påve PaschaHs II (1099 — 1118) minder Ærkebispen af Spalato om hans Pligt atmode
i Rom. »Numquid non ultra vos Saxones, Danique consistunt? Et tamen eorum
metropo-litani et idem juramentum asserunt et legatos Sedis apostolicæ adjuvant et apostolorum
limina per legatos suos non tantum per triennium, sed annis singulis visitant.
(JaffÉ-LÖWENFELD, Nr 6570). Man sporger, hvor megen Realitet, der ligger bag ved denne
De-clamation.
2 Emile MÅle, Vart religieux du XIF siécle en France. 1922. — A. K. PORTER,
Roma-nesque sculpture of the pilgrimage roads. 1923. — Poul N0RLUND i Historisk Tidsskrift, 9.
R., IV, S. 232. — A. Molinier, Les obüuaires francais (1890), S. 36, 291 om Pilegrimme i
Limoges fra Venezia, Sicilien og Calabrien, der beünger sig at blive indskrevet i Bogen og
mindet i Forbon.
3 Addit. 16979.
4 Monumenta Germ. hist., Scriptores, XII, S. 320. Herefter Hans Olrik i Historisk
Tidsskrift, 6. R., II, S. 234.
5 In civitate Ebedi, quæ et Selezswich dicitur, et est in regno Daciæ, vir nobilis erat
nomine Alloicus–––-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
