- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettioandra Bandet. Ny följd. Tjugoåttonde Bandet. 1916 /
72

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72 Björn M. Ólsen: Háv. 155.
i dette ords norske betydning, ’de en gårdsplads omgivende
huse’ *), fungerer som objekt til det sidste led.
Væsentlig ensbetydende med túnriða er de andre sam-
mensætninger med -riða: kveldricfa, myrkri&a og trollrtåa.
Bagved alle disse ord ligger forestillingen om en trold eller
troldlignende væsen, som ”troldrider712) mennesker eller men-
neskeboliger eller menneskers husdyr. De forskellige beteg-
nelser viser kun, at man kan se disse ondskabsfulde væsener
fra forskellige sider: túnriða antyder, at de rider på huse,
kveldricfa og myrkrtåa, at de arbejder om aftenen eller i
mörket, og trollrifta, at ”den der rider” er en trold eller et
troldlignende væsen.
I sig selv kan disse ord betegne både en virkelig trold
og et menneske i troldeham. I det mindste er dette tilfæl-
det med kveldriða, og analogien taler for, at det forholder
sig på samme måde med myrkrifta, der kun forekommer i
Hårb. v. 20 (brugt om virkelige troldkvinder). Om virke-
lige trolde bruges kveldricfa i Hrímgerdarmál (H. Hv. Bugge
v. 156), og når Hallfrødr i Óláfsdrápa v. 6 (Skjalded. I B
s. 149) kalder ulvene for kveldriftu stócf, forudsætter dette
betydningen ’(virkeh’g) troldkvinde’ for kveldricfa (jfr også
kveldricfu hestr ~ ulv hos fórvaldr Hjaltason, Skjalded. I B
s. 111). I Eyrb. k. 16, 6 ser vi derimod, at |>orbjçrn ind-
stævner kvinden Geirridr, fordi hun ”er en kveldricfa", der
har troldredet hans sön Gunnlaugr og pådraget ham hans
mystiske sygdom. Rigtignok viser det sig senere, at det
er Katla, og ikke Geirridr, som er den skyldige. Men
dette rokker ikke ved den kendsgærning, at kveldricfa på
dette sted bruges om et menneskeligt væsen. Ordet troll-
*) Egentlig ’gårdspladsen med de omgivende huse’, men kan bruges
både om gårdspladsen og om husene.
2) Jeg tillader mig at bruge dette nu forældede danske ord i denne
sammenhæng. Participiet troldreden er endnu brugeligt i dansk, se Dahl
og Hammer, Dansk ordbog for folket, H s. 449a*.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1916/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free