- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettioförsta Bandet. Ny följd. Tjugosjunde Bandet. 1915 /
277

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lis Jacobsen: Ordenes Død m. m. 277
være en Dyd at vise Maadehold i Lysten til at pynte sin Frem-
stilling med sine egne Sedler!
I en Skildring af Sproget i den katolske Digtning, har jeg
fremhævet, hvorledes dette i Modsætning til den samtidige pro-
saiske Digtning — og til den sen 1 ^ ^ 1 ^ Litteratur —
Læseren en Forestilling herom har jeg anført en Kristusbøn fra
15. Aarh., men, som ved alle øvrige Citater, gengivet den i mo-
derniseret Sprogform, for at Opmærksomheden ikke skulde afledes
fra Indholdet ved den for Læseren fremmedartede Ortografi, Inter-
punction osv. En Sætning, der i Orig. (efter Brandts Læseb. S. 277)
lyder: aff thin talæs tystæ vanmæktes alle myne kraffter oc blegnæ myne
kynder oc fdiner all myn siels fe y rende uden tu sødhe Gudh! all sø-
deste søtme kommer skøthf har jeg gengivet: ”ved din Tales Tyste
[Tavshed] vanmægtes al min Kraft, og mine Kinder blegner, og min
Sjæls Fejrende[Faverhed] falmer, hvis ikke du, sødeste Gud, al sødeste
Sødme, kommer skøt [hastigt]”. Som man vil se, er hele den Del
af Ordforraad og Sprogform bevaret, der var af Betydning til Vid-
nesbyrd om Sprogets Evne til Nuancering, mens forældet Orto-
grafi, forældede Bøjningsformer og Konstruktioner er lempet efter
nyere Sprogbrug: aff er ændret til ved, uden til hvis ikke, falner
til falm er, blegne til blegner osv. Hr. Br.-N., der ingen Indven-
dinger har mod Moderniserings-Princippet, bemærker til oven-
nævnte Citat: ”Man forledes let heraf til at tro, at hvis her (i 15.
Aarh.) findes brugt som betingelseskonjunktion, men orig. har
uden” (Arkiv S. 101). Er det da ikke at frygte, at ”man” ogsaa
forledes til at tro, at store og smaa Bogstaver brugtes overens-
stemmende med moderne Sprogbrug, at Forskellen paa Verbets
Entais- og Flertalsformer var udvisket i 15. Aarh., at Forskellen
mellem Brug af i og y overholdtes osv. osv.? Hvorfor anker Hr.
Br.-N. ikke herover? Mon Forklaringen ikke skulde være den, at
Indvendingen om ”hvis” kunde bruges som Springbræt til at styrte
sig ud i halvanden Sides Citater fra Seddelkassen om, paa hvilket
Tidspunkt hvis blev Betingelseskonjunktion, en Undersøgelse der
dog staar i noget løst Forhold til Bogens Emne. Resultatet er
morsomt nok, at hvis findes som Konj. over et Aarhundrede tid -
li gere end gængs Opfattelse er, nemlig i Sprogmindesmærker fra
Begyndelsen af 16. Aarh. Altsaa kan det ifølge Br.-N.’s Frem-
stilling ikke engang kaldes uhistorisk at bruge det i en Gengivelse
af en Bøn fra Slutn. af 15. Aarh.! *)
Af mindre periferisk Art men ikke mere berettigede er de
Indvendinger, der gælder de i min Afhandling behandlede ”Køns-
nævn”.
I Kv. o. M. S. 116 omtales den litotiske og eufemistiske Om-
giver et rigt nuanceret Udtryk For at give
1) Jeg har iøvrigt selv gjort opmærksom paa den tidlige Forekomst
af hvis som Betingelseskonjunktion, endda i den af Hr. Br.-N. i Arkiv
(foran S. 106 Hg.) anmeldte Udgave af Palladius’ Danske Skrifter (I, 419).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1915/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free