Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 Lis Jacobsen: Ordenes Død m. m.
ut, vas, vis etc.; les dissyllabes suem, luem, reum, struem,
ignem, agnum1 apem, aveni, avum, opem, lorum etc. . . .
Mêmes observations pour les verbes: flare, nare, flere, nere,
rer?’, tre, eføre étaient trop courts et ont disparu en tant
que simples7
5 (Traité de la formation de langue française, p.
9—10) *). Darmesteter (og Thomas) har dog muligvis over-
vurderet Lydsvækkelsens Indflydelse paa Ordenes Hendøen 2),
men det synes mig særdeles rimeligt, at Ophør af Synkope-
tendensen viser, at Sproget er indtraadt i en Periode, hvor
det ”lydstærke” Ord ikke blot bevares uændret, men fore-
trækkes for det lydsvage, naar ikke andre Indvirkninger gør
sig gældende. At konstatere denne Tendens i Nordisk er
meget vanskeligere end i Fransk, fordi vort direkte Kend-
skab til det nordiske Sprogs Ordforraad før Synkopetiden jo
indskrænker sig til de faa og ordfattige urnordiske Ind-
skrifter. Imidlertid fortjener det at fremhæves, at en med-
virkende Aarsag til urnordiske Ords Undergang kan være
den stærke Indskrænkning i Lydstof i hine Aarhundreder.
Saaledes er maaske det urnordiske Ord for Gravsted Jilaiwa
(Bø-Stenen), der i Olddansk vilde være blevet Tø, bukket
under for det lydstærkere kumbl, og saaledes — formodede
jeg — at det lydstærke böundi, böndi havde fortrængt det
J) Afhandlingen udkom efter Darmesteters Død (1888). Det her an-
førte er bearbejdet af Antoine Thomas’, sml. ogaaa Darmesteter, La vie des
mots p. 162.
’) Sml, en kort Imødegaaelse af Teorien i Gaston Paris1 Anm. af "La
vie des mots" (Journal des savants, 1887, udg. i Gaston Paris, Mélanges
linguistiques, 1909, p. 302 f.). Paris’ Modgrunde er iøvrigt lidet overbevi-
sende. Han skriver: ”si la langue n’aimait pas les monosyllabes, comment
en a-t-elle tant gardé? œuf, par exemple, or, an, être etc.?”. Hertil kan
svares, at Betingelsen for at et Ord skal bukke under, naturligvis er, at der
existerer andre Ord, der kan erstatte det, — naar da ikke selve den Ting,
Ordet betegner, forsvinder. Men hverken for Æ g eller Guld (lat. ovum,
aurum) fandtes der Synonymer, vistnok heller ikke for Aar (lat. annum),
idet année er en yngre Dannelse, saa det var intet Under, at an og or og
œuf vedblev at bestaa. Og hvad être angaar, saa er dette just udviklet af
den længere Form essere, der — paa Grund af sin større Lydmasse — har
besejret den kortere i Latin almindelige Form esse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
