Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231 K&lund: Om Crymogæa.
Yi har sikkert her de to arter af dans, som kan fölges
langt tilbage i ’tiden på Island, og som er de eneste, der
overhovedet omtales på denne ö: 1) den episke dans, udfórt
efter afsungne rimer, og 2) den lyriske vikevake, hvor
danseteksten, som bestod af erotiske eller satiriske — til dels
improviserede — vers, ydedes af selve deltagerne; med særlig
udvikling af et dramatisk element opstod her som
andensteds • danselege, således som de fleste af de i det for
oversættelsen særlige tillæg nævnte *). Dans til afsyngning af
rimer, som til dels endog digtedes til dette brug, kendes af
flere eksempler fra 15.— 16. årh. (se O. D., ísl. vikivakar s.
76 fif.) og går vistnok så langt tilbage som selve denne
digtart, d. v. s. til 14. årh.; nogen ældre episk digtning til denne
anvendelse har næppe forekommet, og navnlig kan det
fremhæves, at Island ikke kender nogen til vore folkeviser
svarende balladedigtning; de såkaldte "fornkvædi" er en sen og
ufolkelig overforing af danske folkeviser og har aldrig trængt
igennem hos befolkningen. Den oprindelige islandske
danseform har efter al sandsynlighed vikevaken været, selv om
navnet först forholdsvis sent optræder. Til tekst har man
dog ikke haft de nu såkaldte vikevake-kvæder, som
hovedsagelig er moraliserende eller opbyggelige digte, der ifølge
indhold og form tilhorer en forholdsvis sen tid (17. årh.) og
ikke kan have egnet sig til almindelig brug.
Crymogæa i forbindelse med bevarede eksempler fra ældre
ti<} viser, at vikevaken er bleven danset til kunstlöse — ofte
kommer; ligeledes skelnes dær imellem mandsdans og kvindedans, så at
muligvis en tilsvarende forskel må forudsættes mellem Crymogæas to arter dans.
*) Rimerne (rimur) er som bekendt digtcykler omfattende versificeret
sagastof, hvis enkelte afsnit betegnes "rima", et navn, som sigter til
versenes bygning over forskellig vekslende enderim; navnet "vikivaki" er uklart,
men beror sandsynligvis på en omdannelse af det latinske "vigilia". Når
ifg. Crymogæa-oversætteren danselegene kan henföres til enten dans eUer
vikevake, er sandsynligvis det lyriske element det afgörende, således at f.
eks. "ringbrud", der vistnok svarer til E. Steffens "sprungne langdans", må
henfores til forste art, de fleste övrige til anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
