Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Pedersen: Anmälan,
383
hermed udtömt min Liste over Tvivl og Betænkeligheder med
Hensyn til Behandlingen af Keltisk, men det anførte må være
tilstrækkeligt til at belyse de forskellige Kilder til Pejl på dette
Område.
Jeg vender mig derefter til de slavisk-baltiske Sprog, et
betydeligt bedre opdyrket Felt, hvor det dog heller ikke mangler på
Farer og Fælder. Den oldbulgariske Orthografi er undertiden
dobbelttydig; navnlig kan ru lu både forstås bogstaveligt {r, l + et
hvisket u) og tillige være Tegn for stavelsedannende r og l. Her
kan kun de nyere Sprog afgöre Sagen. Under Flesk anfører Forff.
et osl. plutu; dette er for det første en Trykfejl for pluti, og
dernæst er lu i dette Ord ingenlunde, som Forff. antager, Tegn for
stavelsedannende det betyder virkelig lu, sml. russ. plot’ eech.
pleV. Den omvendte Misforståelse findes under glemme; det der
anførte gluk% er ikke nogen ægte oldbulgarisk, men en cechisk
Form; den oldbulgariske Form var glüku, der udtaltes glkü, sml.
russ. golk p. giefk c. hluk. En underlig lapsus calami findes under
brat, hvor osl. brüdo siges at komme af *bherdo~; det skulde være
*bhrdohvad der dog ikke har Betydning for Etymologien.
Under draget anfører Forff. osl. draga uden at advare Læseren om,
at dette Ord er opstået af * dorga (r. doróga). Adskillig slaviske
Låneord i Litavisk opføres som ægte litaviske. Under daarlig og
dø lægges der en hel Del Yægt på lit. dovyti, der ganske simpelt
er lånt fra Slavisk og bærer alle Låneordets tydelige Kendetegn.
Under fortorne S. 191 opføres et lit. dufnas, der intet andet er
end det russ. durnoj, som ikke har det fjærneste Slægtskab med
fortorne. Fejlen er overtaget fra Kluge (under Zorn). Låneord er
ligeledes lit. pükas (under fygé)\ det er det russiske pueh. Ligeså
er sikkert lit. barsztis (under Børst) lånt fra Slavisk.
Betegnelsen af de litaviske Aksenter er höjst ukonsekvent; snart bruges
Kursehats Tegn, snart skrives baras (under Bor), äntras (under
anden), bendras (under binde) o. s. v. istedenfor bäras antr as
bendras. Lit. aszla (under Arne) skal være asia. Lett. gahrfcJia,
g ah/r feh as under Kjær skal være gahrscha, gahrsehas. Under
Bid-bider opføres et lit. bulhis, der nok kan give Stof til Eftertanke,
da Litavisk ikke kender dobbelte Konsonanter; det skal være
bü-Uus; Fejlen er overtaget fra Kluge; man skulde næsten tro, at
Forff. nærede en lignende Orakeltro på Kluges Ordbog som Kluge
selv. Den Måde, hvorpå Forff. under dukke har opfattet lit.
dug-nas ’Bund’, er utilladelig; Ordet har -gn- af -bn- og svarer til osl.
duno. Meget mislig er Benyttelsen af lit. petys under Favn; den
lettiske Form plees (sædvanlig skrevet plezs) viser, at Ordet har
begyndt med pj- og er identisk med osl. pleste r. plecó. Det
russiske barsukj som anføres under Brok skal være barsuk (p. borstik)
og er et Låneord fra Tyrkisk. SI. cist% ’ren’ kommer ikke af en
Eod på t (se under Hæder), men af en Rod på d: sml. eediti 7si?.
Flere Gange er Betydningen af et slavisk Ord angivet urigtigt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
