Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
Holger Pedersen: Anmälan.
Betydning ikke er rigtigt bestemt, og Ord, hvis Eksistens
overhovedet kan være såre tvivlsom. Irsk cass, som de vil kombinere
med Hår, er ikke et Substantiv med Betydningen ’Lok’, som
Win-disch har angivet, men et Adjektiv med Betydningen ’kruset’
(KZ 35, 335). Mindre Skade gör det, at det irske luamain, som
de benytter under flyve, ikke er et Adjektiv, som Stokes angiver
i sin TJrkelt. Sprachschatz Sv 253, men et Substantiv ’Flyven,
Flugt’; Stokes har misforstået den syntaktiske Konstruktion i det
første af de Eksempler, han anfører (se herom KZ 35, 400). Det
cia ’Mand’, som benyttes under Hjon, er efter al Sandsynlighed
intet andet end det spörgende Pronomen anvendt ubestemt (som
gr. rig), og det úr ’slet’, som bringes i Forbindelse med ful, og
som optræder i Cormaccs Glossar med Forklaringen "alt, hvad der
er ondt", er efter Zimmer’s Formodning (Kelt. Stud. I 92) kun
en Abstraktion fra Sammensætninger med Forstavelsen ur- air- er
Det er altid farligt at benytte ubelagte Glosser til etymologiske
Formål, og i Irsk er det også ofte farligt at benytte Ord, der
belægges med et eller flere Citater fra Litteraturen. Thi
Etymologien har ofte været for tidlig på Færde og er mer eller mindre
blevet benyttet som Hjælp til at tyde uforståelige Steder. Falk og
Torp synes ikke at være fuldt bevandrede i Cymrisk. Under Idræt
bringer de således irsk. tress ’Kamp’ i Forbindelse med tren,
’tapper’, der vides at være opstået af Hreksno-] men tress svarer til
cymr. treis (nycymr. trais) ’oppression, force5, der ikke kan være
opstået af Hreksu-, eftersom -Jes- i Cymrisk bliver til ch. Ordet
fri bringer de i Forbindelse med det latinske prwus, hvormed det
nu én Gang ikke stemmer i Lyd, og glemmer helt det cymr. rhydd
’fri’ der i Form og Betydning er ganske kongruent med vort Ord.
Det cymr. "aiw gen. alwyn" under FalasJce skal være ulw pl. ulwyn
og kan næppe høre hid. Under Bagage opføres et cymr. baieh uden
nogen Bemærkning om, at det vistnok er identisk med irsk base
’Bånd’. Med Ordet f r æh sammenstiller Forff. det cymr. rhewydd
’lascivus’ på Trods af de cymriske Lydlove, der ikke tillader at føre
dette Ords w tilbage til g. Denne Etymologi står ganske vist hos
Stokes Sprachschatz S. 225. Men overfor dette iøvrigt så
fortjenstfulde Yærk havde en Kende mere Kritik været på sin Plads; Forff.
burde f. Eks. ikke have bragt ir. oeeh ’Fjende’ i Forbindelse med
den Ordgruppe, der behandles under Fejde; thi ved Siden af oeeh
står oege ’Gæst’, som viser, at Grundbetydningen ikke var ’Fjende’,
men ’fremmed’; ligesålidt burde de have bragt Ordet Gæst S. 228
i Forbindelse med irsk gall ’fremmed’, der ikke er noget andet
end Folkenavnet Gallus og heller ikke i Irsk har tabt Præget af
et nomen proprium. I Irsk er dette Ord vel iøvrigt at betragte
som et Låneord fra Latin. Imod de latinske Låneord i Keltisk
kunde Forff. under tiden have været bedre på deres Post; det ir.
cengal ’Bånd’, som de opererer med under Hank er således et
ganske håndgribeligt Låneord fra Latin (cingulum). Jeg har ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
