Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kålund: Anmälan. 189
blad nn? Håndskriftet antages fra middelalderen at have befundet
sig i Norge, indtil det 1677 erhvervedes af Sparfwenfelt; det bliver
da påfaldende blandt de som marginaler påskrevne personnavne,
hvoraf JS. anfører adskillige, at træfie et par daniserede islandske
navne fra senere tid (c. 1600?), således en Johann Gundersson
Islender (vel identisk med en også forekommende Johann Gudnason) og
en Grimert Sumundssönn. — Angående helgensaga-membranen 2,
fol. havde det været önskeligt at fremhæve (om det end kan findes
i Ungers citerede udg. s. III, anm.), at vi i selve skindbogen har
dennes anden skriver angivet, nemlig Ormr Loptsson; da denne i
en marginal nævnes "erlegan mann ok velborinn", har vi vistnok
her den bekendte Loptr Guttormssons sön af dette navn, som
levede endnu år 1463. Således bliver det sandsynligt, at Jon
Sigurdssons antagelse, som henförer dette håndskrift til 15. årh., er
rigtigere end G.s, som sætter det til 14. årh.s 2. halvdel (Unger
14. årh.s slutning). Blandt de påskrevne personnavne bör måske
mindes om Olafr tone, da Jón Eggertsson tilskriver ham
håndskriftets istandbringelse (sml. nærv. an mælders Indledning til Katalog
over de oldnorsk-islandske håndskrifter i det store Kgl. bibliotek
m. v., s. XXXIV), og Biarne, da de to navne i forening henviser
til gården Skard på vestlandet, som synes at have været et sandt
skatkammer for olalitteratur. — Det vigtige håndskrift af Þidreks
saga perg. 4, fol. får med rette en udforlig og omhyggelig
beskrivelse. G. henviser til hvad der foreligger til bestyrkelse af, at
membranen har tilhört den i begyndelsen af 14. årh. levende biskop
Arne Sigurdsson i Bergen; hertil kan fojes, at spændernes
metalbeslag på det middelalderlige bind bærer indgraveret i frakturstil
henholdsvis e og a, hvad sandsynligvis hentyder til samme mand
(episcopus Arnas). — Ved perg. 5, fol., som indeholder abbed
Arn-grims saga om biskop Gudmund den gode m. m., henviser G. til
sine tidligere oplysninger, ifølge hvilke denne codex stammer fra
Seefeldts bibliotek, hvori den tillige med 3 andre håndskrifter skulde
være indlemnet som gave fra biskop Brynjólfur Sveinsson. Hertil
kan nu fojes, at de 3 andre håndskrifter ikke, som man har
befrygtet, senere er gået tabt ved bibliotekets overforing til Sverige, men
at de straks efter modtagelsen af Seefeldt tilbagesendtes biskoppen,
og at i hvert fald de to af disse utvivlsomt nu befinder sig i det
store Kgl. bibliotek (se herom den för nævnte Indledning s. XXIII,
XLIII). — Under beskrivelsen af perg. 8, fol. (Sverris saga pp.)
anforer G. af senere påtegninger en del islandske personnavne, men
tilfojer, at i övrigt er om håndskriftets skæbne så godt som intet
kendt. Det fortjæner derfor at bemærkes, at ifölge Jon
Sigurds-son forekommer her betydelig flere, til dels ret interessante
påtegninger (deriblandt et vers, og nogle, som viser, at bogen oftere er
benyttet som lærebog ved undervisning i læsning og skrivning),
hvoraf JS. drager den slutning, at membranen oprindelig er fra
Skard (bl. 12 v. Bjarni Oddsson bóndi á Skardi — sml. perg. 2, fol.),
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
