Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nygaard: Verbets stilling. 217
fremholdes, at den fölgende vinter var baade H. og E.
konger. Naar forfatteren har berettet, at begge samlede
tropper, træder atter personerne först for hans tanke:
Haakon fik flere folk, Erik vidste ikke anden raad end at
flygte, men derefter bliver igjen handlingen fremtrædende:
han for bort. Ordstillingen bliver imidlertid, som det sees,
den samme, enten subjektet kommer frem for den talendes
bevidsthed för prædikatet eller omvendt.
Det samme gjælder, hvor en ny sætning tilknyttes ved
oh Hkr. 177, 26 fgg.: peir segja, at fals sé i hringinum.
Sidan lét hon brjöta f sundr hringinn, ok fannst par eir i
innan, er det eeV, som först træder frem for bevidstheden.
Naar det lidt foran heder (Hkr. 177, 12 fgg.): pann vetr
föru menn milli Olafs konungs ok Sigridar drottningar, ok
hof Olafr konungr par upp bönord sitt vid Sigrfdi
drottning, en hon tök pvi liklega ok var pat mai fest med
einka-málum, er der ingen forskjel paa tankeforholdet i ok hof
Olafr etc. og i en hon tök etc. Hvis tanken paa förste
sted nærmest fæster sig ved prædikatet — hof bönord —,
sker det samme ogsaa paa sidste sted — tok pvi liklega —;
men er paa det ene sted subjektet at antage for mest
fremtrædende, maa dette ogsaa være tilfælde paa det andet. Men
hvorfor er da efter sprogbrugen ordstillingen ok Olafr hof
etc. uregelmæssig og en tök hon pvi etc. utilstedelig?
Med det udtryk, at "en fortællings eller en fremstillings
fremadskriden hovedsagelig beror paa verbet’’, har jeg
vanskeligt for at forbinde en bestemt forestilling. Ialfald for
verbets stilling i eftersætninger vil der kunne findes en mere
nærliggende grund, end at verbet tjener "zur Weiterfiihrung
des Gedankens". Den substantiviske eller adverbielle
forsætning virker paa samme maade som et foranstillet objekt eller
adverbiel bestemmelse, og verbet i eftersætningen kommer da
foran subjektet efter sprogets almindelige regel for "omvendt"
ordstilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
