Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tvedelingen af Sakses kilder,
I 1892 og 1894 udgav jeg de to dele af min "Kilderne til Sakses
oldhistorie", et arbejde, som jeg havde gransket pa og ført videre i
henimod en halv snes år, för jeg fremlagde det hele for offenligheden.
Det blev modtaget af forskere i alle de lande, hvor man giver sig
af med nordisk sagn forskning, med interesseret velvilje overfor
bogens metode, og med godkendelse af dens hovedresultater,
undertiden med tilföjelse af, at enkeltheder måske kunde fortjæne at
undersøges på ny og mulig bedömmes anderledes *). For mig selv
var værkets afslutning og den modtagelse, det fik, en spore til at
gå videre; fra det vundne standpunkt var så meget, som endnu
under skriftets udarbejdelse syntes mig dunkelt og vildsomt, blevet
klart og simpelt. Men jeg savnede noget. Ingen enkeltmands
undersøgelse af et literært spörsmål kan være fuldkommen; ofte
er der enkeltheder at rette; altid er der personlighedens
begrænsning i opfattelse og værdsættelse af fænomener: den skal
udjævnes og fuldstændiggjöres af andre forskere. Jeg savnede nye
arbejdere på mit område.
Det var mig da en glæde, at den allersidste tid bragte to
betydelige forskeres behandlinger af Sakses oldsagn. Det ene var
professor Sophus Bugges skrift om "Helgedigtene". Her var
min tvedeling mellem danske og norröne kilder kendt som rigtig,
enkelte af mine tanker var førte videre og gjorte rigere; på det
grundlag, som jeg havde skabt, var der opført en helt ny bygning,
imponerende i sin störrelse og sin harmoni, af nordisk literaturs
udvikling ved vikingetidens overgang til den kristne tidsalder.
Enkelte fænomener var opfattede anderledes; det væsenlige for mig
var dog, at en stor filolog i min kildesondring havde fundet en
ny vej, der førte ind i den hidtil skjulte oldtid. — Lige nylig er
der fra den störste gransker af Danmarks ældre historie, professor
Jjh. Steenstrup, fremkommet et andet arbejde med modsat
udgangspunkt. I "Saxo Grammaticus og den danske og svenske
oldtidshistorie" (Arkiv XIII 103—61) erklærer han sig uenig med
mig både i resultatet og i den metode, hvorved det er vundet.
Her er modsigelsen da kommen så frisk og omfattende, som man
*) Jfr. anmældelser af E. Mogk i Zeitschrift des Vereins für
Volkskunde, 1895, s. 112; af W. Golther i Literaturblatt für germ. und rom.
phi-lologie, 1894 nr. 8, og 1895 nr. 7; af De la Saussaye i Museum, juni 1895,
s. 136; Literär. Centralblatt 1895 nr. 10; af A. O. Freudenthal i Finsk
tidskrift 1895, 2 s. 135; af H. F. Feilberg i Danskeren 1892, 2 s. 18. Endvidere
handler herom De la Saussayes foredrag om Saxo Grammaticus med påfølgende
diskussion (Det nederlandske videnskabernes selskabs forhandlinger, maj
1895; jfr Museum, juni 1895, s. 151); Powell & Elton, Saxo Grammaticus,
introduction § 8 (jf. Arkiv XII s. 77); Schuck og Warburg, 111. svensk literaturhist. I
23; o. fl. [Nu tillige F. Kauffmanns anm. i Anz. f. dt. alt. XXIII, s. 137—41.]
ABKIV FÜR KORDISK FILOLOGI XIV, KT FÖLJD X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:23 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/anf/1898/0055.html
