- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Elfte Bandet. Ny följd. Sjunde Bandet. 1895 /
201

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dyrlund: Anmälan.

201

Har dagligtalens en anden i betydning folk som jeg krav på
at omtales (M. s. 334), hvorfor så ikke i den bekendte förbindelse
"han ser ud som en anden sjover" d. v. s. som en anden, der er
sjover? Det var i kraft af denne, ikke mindst i nordisk, vidt
ud-bredte sprogbrug, at Tode i en pennekrig sammenstillede sin
mod-stander med "en anden skarnager" — lige så ondskabsfuldt, som,
når Mandeville s. 73 og 86 sammenstiller visse folkefœrd og ’’andre
diur"; jf. i Eriks lov 2, 58 AF. modsætningen mellan man og annat
fa °g sml- i De tre ældste d. skuespil s. 137: hans hår styrler
som andre törne.

Et eksempel, rigtignok af tvivlsomt værd, på forestillende
made i en bisœtning (§ 195 anm. 1) haves i en salme af Grundtvig

(Tillœg til Rosk. konvents salmebog n:r 664 v. 3): vœr du––––

alt hvad vört hjœrte begœre! (~kære og ære). — Side 361 ned.
nævnes falde blandt udsagnsord, der ikke förekommer i lideform.
Jo dog! upersonlig (— der gås, lebes) både i ligefrem betydning:
der faldes ned! (på kommando) og i overfert: når der sörges, når
der faldes (~kalaes) i en salme af Grundtvig (samme tillœg n:r
687 v. 3).

At tale om hensynsbetegnelse i sætningen han er vedbleven at
lege (s. 272 ev. og s. 365 5) kan jeg ikke være med til. Almindelig
tror jeg man tænker på et underforstået med1). Sandheden er
uden tvivl, at vedblive, i lighed med mange sådanne
sammensæt-ninger (s. 258 mod ned.) er blevet eller i al fald er i færd med
at blive indvirkende, og det uden hensyn til, om det forbindes med
har eller er (s. 371 anm. 2 slutn. jf. s. 37010), hvilket sidste, som
indrömmet af förf. (§ 199 b anm. 2 og s. 465), ikke længer er
noget ufejlbarligt kendetegn på et uindvirkende udsagnsord.
"Der-som du vedbliver dit Forsœt at bruge Magt" hedder det i Povl
Mollers navnkundige roman, og siden ofte f. e.: han vedblev sin
påstand; greven anmodedes om at vedblive sine hverv (1894). Det
på lignende made dannede, nu forældede, a/lade forbandtes med
genstandsform, se Kalkar og især Söderwall aflata 2; kun er det
en folge af dette vedblive}s ungdom, at det fore½big ikke let kan
optræde enten personlig eller upersonlig i lideform; jf. i övrigt M.
§ 193 I 3.

I sætningskæden "jeg var tiTfreds, at jeg var faM-dig" forklares
at ved hvis (s. 392 anm. 5 slutn.). Meningen af dette fra
dagligtalen hentede udtryk er imidlertid, som rigtig angivet i Vid.
selsk:s ordbog: jeg vilde 0nske, at jeg var færdig; med andre ord:
vi har her en genstandssatning, styret af et med er förbundet til-

*) Jf. han blev ved at lege (s. 70 anm. slutn.), hvor man ganske vist
og8& kan sige; han blev ved med at lege (— med sin leg). Sml. det
modsatte, nu forældede, lade af at — låta af at i de af Jorkelsson (Arkiv X
198) samlede eksempler; i senere dansk ogsa: lade af fra eller med at.
Spörgsmål, om der ikke også efter af og andre forholdsord i slig förbindelse
fra allerferst har stået en hensynsform af et stedord (thy, {»vi)?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1895/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free