Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bråvallakvadets kæmperække. Tekst og oplysninger (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Bråvallakvadet. 225
Pariserudgaven (S); sidetallene henviser til P. E. Müllers
udgave. Desuden er der optaget læsemåder fra et hidtil
upåagtet brudstykke af Kristjern Pedersens oversættelse (P),
hvorom jeg har talt nærmere i et tillæg nedenfor.
S9gu-brot (B) anføres overalt efter håndskriftet (AM. le ß fol.);
hskr:s afkortelser er i de fortællende stykker opløste uden
bemærkning, i selve navnerækkerne derimod mærkede ved
kursiv og hskr:s tegnsætning og brug af stort bogstav er
beholdt. Sidetallene henviser til udgaven i Fornaldarsögur I,
377-87 (Fas.); i det hele er denne udgave meget pålidelig;
de enkelte tvivlsomme tilfælde har jeg nævnt i noterne. Et
aftryk af håndskriftets tekst har jeg udeladt af hensyn til
pladsen; men jeg vil ønske, at det må fremkomme, helst
sammen med en ny udgave af alle Skjoldungsagnene.
Mit arbejde falder i følgende afsnit: 1) tekstaftryk af
S og B; 2) kritisk tekst med oplysninger; 3) kvadets
sprogform og hjemsted; 4) kvadets alder; 5) forbilleder i
samtiden og kæmperne på Ormen lange; 6) kvadets
sagnhistoriske kilder; 7) tillæg: Kr. Pedersens oversættelse af Sakse.
I. Tekstaftryk.
Herefter aftrykkes jævnsides S:s og B:s optælling af
kæmperne. Hvor jeg har ombyttet navnenes orden, er det mærket
med en stjærne. Navne, der er lånte fra et andet sted i
fortællingen, er satte i skarpe klammer 1).
*) Sakses lydbetegnelse er den hos ham sædvanlige, således betegnes y
ved u (undtagen i endelsen -by\ o og ø er sammenblandede (Sakses
grundtekst har vist kun haft tegnet o). Mærkeligt er det, at den åndende
ganelyd, der i ældre dansk betegnes ved gh og af Sakse med g (måske rent
undtagelsesvis med CA), her har en meget vekslende betegnelse: 4 Borrhy,
Burgha, Belgi, 9 Dahar, [12 Eyil], 16 Burgar, 19 Blihar, [20 thruwar], 21
Scaha-Fyrchi, Berhgar, Brahi; måske er det også denne lyd, optegneren har
hørt i Wegthbiorg (= Webiorga; B: Vébjorg). Betegnelsen med h er
almindelig i runeskrift (f. eks. i runehskr. af skånske lov); betegnelserne gh og
Tig findes i runehåndskriftets yngre del (og det mulige gth vil svare til dette
håndskrifts hß). Heraf fremgår, at ramsen ikke bruger Sakses sædvanlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
