Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ealk: Svipdagsmál. 71
skerne kun kjender alveborgen af omtale, saaledes er ogsaa
gralborgen usynlig for alle uden den udvalgte, der efter mange
besværligheder og prövelser kommer i besiddelse af den. Inde
i denne borg er den mysteriöse gral, sogningens gjenstand.
Dog gives der ogsaa grallöse Percevalsagn, nemlig den
kym-riske Peredur og den engelske Sir Percival. Heller ikke
FJ9l-svinnsmál kjender gralens navn, medmindre man tör formode,
at det skjuler sig under det, som det synes, altfor ubestemte
’þat7 i str. 33, der maaske er forvansket for greal, graal (ei.
gersimi?) l), ligesom den nordiske Percevalsaga, det eneste
sted der opbevarer navnet, har misforstaaet det ganske (braull);
ogsaa vilde en rettelse som den foreslaaede forbedre
allite-rationen. Yed sammenligningen med gralsagnet faar
fortids-formen sak i str. 33 sin forklaring: Svipdag har allerede
tidligere seet gralen. I gralborgen er alt lyst og straalende2),
ligesom i hallen i Konr. s. Den kaldes i Perlesvaus, den
nærmeste kilde for de nordiske digtes gralelementer, ogsaa
Edén og lykkens have: sml. gardr i Fjolsv. I vort digt synes
med den egentlige gralborg en anden borg at være smeltet
sammen; dette er "slottet som dreiede sig rundt" hurtigere
end en vindfane. Dette slot omtales i Perlesvaus umiddelbart
foran gralborgen; det ligger paa en aaben slette og er
omgivet af höie mure; ved indgangen er en love og en björn
lænkede, hvilke lader höre en mægtig brolen og brummen;
kun den rette gralsöger kan komme derind. Da Perceval
banker paa, flygter löven og björnen, som holder vagt, ind i
sine aflukker og slottet staar stille. Om dreieslottet fortæller
Josephus, siger romanen videre, at det var Yergil, som byg-
*) "Mod i Fjolsv. 334 at indsætte greal taler det, at digteren overalt
ellers giver de fremmede elementer en hjemlig farve; mod gersimi taler þat.
Ogsaa jeg tror, at texten her er mangelfuld, men det manglende lader sig
neppe rned sikkerhed restituere. Man kunde tænke paa en sammensætning
med gull, men f. ex. gulHborS tiltaler mig ikke" (Bugge).
2) "Salen Lyr er omgiven af visum vafrloga (en flagrende tryllelue).
Hermed sammenstiller jeg, at i Perlesvaus den hellige aands lue daglig sænker
sig paa gralborgen" (Bugge).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
