Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 Falk: Svipdagsmál.
at være et billede eller symbol paa J9rd lifandi manna eller
paradiset, hvorfra det adskilles ved en ildvæg (sml. Hauksbók
kap. 3): sml. vaverluen. I Duggals Leizla (Visio Tundali),
der ogsaa har influeret Draumkvæe, ser visionæren paa en fager
voll, hvor solen altid skinnede, en herlig, guldprydet hal paa
mange stolper, og han ser et sæde af guld og ædelstene
forsynet med prægtige tæpper; og i nærheden er de ni
engle-ordeners*) opholdssted, omgivet af en straalende skjön mur;
der bor ogsaa de hellige moer. Solen, hallen med sædet, de
ni engleordener og möerne minder sterkt om FJ9lsvinnsmál. I
Konrads saga kommer helten til et herligt land paa en stor
slette, hvor alt tyktes ham ’vid gull glóa’; inde i borgen,
som var bedækket med herlige tæpper og hvis taarne
skinnede som guld, hang et bord af guld og ædelstene frit
svævende i luften; og alt i hallen var klart og straalende 2).
Fra disse haller er efter vor mening gralborgen efter sin
oprindelse ikke forskjellig3). Ogsaa denne bevogtedes af engle,
der holdt den svævende i luften, indtil den fik en fast bolig
paa det af ugjennemtrængelige skove omgivne bjerg
Monsal-watsch, egentl, mons silvatieus, men opfattet som mons
sal-vationis, "berg des heils" (si. Lyfjaberg). Ligesom menne-
*) SI. níu sveitir engla, Eluc. 58.
2) "Et svagt gjenskin af Aabenbaringens nye Jerusalem og af
visionernes prægtige hal hviler endnu over den borg, til hvilken Sveidal kommer,
i den nydanske optegnelse hos Kristensen s. 44: Der ser du de taarne saa
hvide, | muren den er af marmorsten | og taget mon perler bepryde" (Bugge).
3) Den hinsidige kirke spiller i visionerne en betydelig rolle. I
Gun-delins vision i Maríu saga s. 1163 (og 536) omtales en kapella hangandi í
loptinu. Mariakirken i Turchilis vision hos Roger af Wendover hvilede paa
tre soiler og rummede trods sin lidenhed skarer af hvidklædte mennesker.
Godschalks vision omtaler en kirke uden vinduer og döre. Mariakirken
i det hinsidige kaldes i Turchills vision Congregatio animarum, ligesom
gralborgen i Perlesvaus kaldes for sjæleborgen. De salige aanders kirke paa
Mons gaudii beskrives i Turchills vision saaledes: in quo monte gradatim
sita est tam grandis ecclesia etc.; Gundelin stiger op til Mariakirken ’um
hávar gráctur, um marga palla’: snil. greal <T gradalis? Jomfru Maria
skildres sammesteds saaledes: heilug mær, skínandi sem sól milli himintungla
(sml. foran s. 341).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
