Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Falk: Svipdagsmál.
Delling, Lidskjalfs lukker. Delling er Dagens fader og
morgenrodens alv; hans sön styrer solens hest. Vi er altsaa her
i Dagens borg; om morgenen, naar dagen gryr og solen
begynder sin bane, lukker Delling taarnet op. At Dagen hörer
hjemme i alveborgen, stemmer med, at Solen kaldes alfrpdull
(Yafþr. 47; si. Skírn. 4) og Dvalins leika (Alvissm. 16, SnE.
I, 472, 593). Medens jætteborgen er mörk, er alvesalen lys,
ganske som der i Vergils titanbolig hersker mörke, medens
Elysium har sin egen söl. Ogsaa Laurins Rosengarten og
dvergeriget i Herzog Ernst oplyses af en solklar karfunkel,
den i östen opgaaende söl (Meyer, Germ. Myth. § 166). Tallet
ni har vore forfædre maaske sat i forbindelse med de ni
sönner af den mytiske Dag, Halvdans sön (Flat. I, 25, Fld.
s. II, 9), idet de opfattede Dellingr *) som Dags sön (qs.
deglingr) istedetfor som hans fader. Som en slags guddom
optræder Dagr med sine sönner i Sigrdrífumál 3: Heill Dagr,
heilir Dags synir! | . . . . | óreidom augom | lítit okkr þinig
ok gefit sitjpndom sigr. Ved de gyldne sale og glitrende
gaarde, hvorom FJ9lsv. str. 5 taler, har forfatteren vistnok i
förste linje tænkt paa alveborgen; efter Sveidalsvisen har
brudens slot en gylden port, og Hervors taarn i Hjálmters
saga er af det röde guld. At solborgen er gylden, er en
fællesgermansk forestilling: sml. saadanne alemanniske og
nedertyske udtryk om solnedgangen, som at solen gaar ’zgold,
to golde’. Ogsaa Sindres dvergesal paa Nidevollene, der er et
opholdssted for retskafne mennesker efter döden (SnE. 1,198),
samt Valhal i Grlaftsheimr2) er begge af guld. I Valhal
*) Den egentlige betydning af navnet er vistnok ’den prunkende’ (si.
ågs. deall ’dårus’: Bugge); SnE. I, 78: Alfheimr, þar byggvir folk pat, er
Ijósálfar heita . . . fegri (v. 1. hvítari) en sól sýnum. I Håv. 160 samt
gaa-derne i Herv. s. forekommer udtrykket ’fyr Dellings durum’, der turde finde
sin forklaring ved Dellings stilling som dörvogter i dödslandet.
2) Egentl, glansheimen, hvorved maaske betegnes det sted, hvor solen
gaar ned: si. ågs. ær sun go to glade (Lye) og oldn. sólar-glactan
’solnedgang1. I det ågs. Adrian og Eitheus heder det om Glid (= paradiset), hvor
solen gaar ned: psfer restact háligra manna såwle öS dornes dæg. Hertil maaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
