- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tionde Bandet. Ny följd. Sjätte Bandet. 1894 /
46

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46 Falk: Svipdagsmál.

ins mæra vidar,
es fellir eldr né járn?"
22. F.: "Út af hans aldni

9

skal á eld bera

fyr kvillusjúkar 3) konur:

útar hverfa

þaz þær innar skýla 4);

sás hann med mönnum

20. F.: "Miinameidr heitir,
£n þat mangi veit,
hvar hann af rótum renn*);
vid þat fellr,

es fæstan varir;

fellir hann eldr né járn."

21. V.: "Segdu etc.:
hvat af modi2) verdr

Som Bugge, Studier s. 301 ff., har paavist, er
Mimetræet skildret i nær overensstemmelse med verdensasken.
Allerede en sammenligning mellem str. 196~7 og SnE. I, 68:
askrinn er allra trjá mestr ok beztr, limar hans dreifaz um
heim allan ok standa yfir himni, og af str. 201"3 med Hávam.
138 viser dette. I Vpluspá 2 kaldes asken ’mjotvid mæran’,
i FjplsvinnsEdal mJ9tudr og mærr. Ogsaa modsiges
bemerk-ningen om, at ild og jern ikke fælder Mimetræet, ikke af
Voluspás (str. 47) beretning om Yggdrasels forhold under
ragnarok: skelfr Yggdrasels askr standandi, d. e. den skjælver,
men bliver staaende. Det ubestemte udtryk om, hvad der

’) Rettet for: af hverjum rótum renn. Snil. Hávam, 138: á þeim meicti, |
er mangi veit, hvers (feil for hvar) hann af rótum renn.

2) MoS, n. betegner det aífaldne frö: det er fröet, ikke hele
frugtnöd-den, som er det belivende, resp. forlösende. Snil. Post. 494: signuS modan
Paradisi dreifiz victa med lifligum ávexti, hvor moSan Paradisi er -
hifjia-mjpl, manna. Aasen: mod, n. smaat affald af ho og halm, stumper, stilke;
Bietz: mad, n. sondersmuladt ho jemte höfrö. Bugge, der læser mócti (hvilket
giver en uden sammenligning hyppigere metrisk form), sammenligner Ant.
Tidskr. f. Sver. 2, s. 3: Nu skall du hafva din fyllnad qvar I alla dar Och
kon sitt mod För Jesu blod.

3) Saa rettet. Kvilla, f. jamren, veer i barnsnöd (snil. Aasen: kvilla
= kvidia, ’klynke, klage, jamre sig’; svenske dial. kvilla, kvidia ’jamre sig’,
kvilla f. ’klynkeii, jämren’). Den vanskelige födsel tilskreves forhekselse.
SL: þurs vel dr kvenna kvillu, Kúnakv. Bugge: "I Oxforder ordbogen anföres
kélisótt og kélisýki ’hysterics’ af Fel. Dette tyder paa, at kélisjúkar er et
virkeligt ord."

4) Bettet for skyli. Skýla = beskjærme, beskytte. Bugge læser: skylit
(d. e. þat er þær eigi skyli hverfa innar).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1894/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free