Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udeladelse af subjekt; "subjektlöse" sætninger i det norröne sprog (den klassiske sagastil) (M. Nygaard)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Nygaard: Udeladelse af subjekt.
þá er sagt, at J>ór vard: bilt einu sinni at slå hann med
hamrinum, ok spurdi hann at nafni (SÉ. 29, 14) vísadi
Út-gardaloki |>ór ok þeim fétøgum til sætis, ök dveljast þar
náttlangt (SE. 33, 28).
sidan skaut Asmundr at Ásbirni selsbana spjóti, ok kom
á hann midjan (OH. 124, 23)
|>órr lítr á hornit, ok sýnist ekki mikit, ok er þó heldr
langt (SÉ. 32, 9) hann var bleikr á hár, ok feil med
lok-kum (Flat. I 550, 6)
var þat rád konungs at rjúfa leidangrinn, ok gaf þá
hverjum manni heimleyfi (OH. 79, 24) *).
4. I bisætninger udelades subjekt af 3:die pers. stundom,
naar handlingen udsiges om en gjenstand, der er nævnt kort
foran i hovedsætningen enten som subjekt eller i et andet
forhold, helst paa en saadan maade, at der ligger et vist
eftertryk derpaa.
engi fékk þá rúm fyrir Sighvati, þóat mæla vildi vid
þik (OH. 206, 34) þannug mundi hverr sik kjósa, sem þú
ert, þóat sjálfr mætti råda (Mörk. 38, 30) er þat gott land,
þóat eigi sé mikit (Mork. 43, 37) Egill fordist vid ok treysti
stafinn, til þess er upp losnadi ór gólfinu (Eg. 141, 21) Odinn
vissi um alt jardfé, hvar fólgit var (Hkr. 9, 1).
Saaledes navnlig i sætninger med svá at, fremdeles i
sammenligningssætninger med (svá) sem, samt efter par er,
par sem og i betingelsessætninger med ef.
mælti, at engi skyldi svá djarfr, at flytti eptir sér fleira
en vápn sín (Konung. 37, 19) engi er svá lítill
drykkju-madr, at eigi gangi af í þrimr (SÉ. 32, 8) skeggit var svá
sitt, at lá í knjám honum (OH. 66, 32) gættu hans, svá at
*) Af exemplerne sees, at naar subjektet underforstaaes fra et
foregaaende sideordnet udsagn, staar verbet i begyndelsen af sætningen, saaledes
at ikke noget betonet ord eller sætningsled kommer foran; derfor OH. 26, 27:
ganga ]>á ofan til skipa ok sigldu su3r til Ulfasunda; þar spuret u þeir pat
o. s. v. Dog Hkr. 65, 10: þa skar uognvaldr hár hans, en áðr hafdi verit
úskorit ok úkembt tíu vetr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
