Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - U- og regressiv v-omlyd af á i islandsk. Af Konr. Gíslason
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54« Gíslason: U- og regressiv #-omlyd af á.
ingi, tók 8k9Ínungr af o^dinn af Hvítingi fyrir framan
vettrimina ok braut sverdsoddrinn á h9nd Kormaki". (Jf.
v. 315"8 "gørþe . . . Hvíteng í tvau bíta . . . Skafnongr".)
Foruden Sköfnungr er her kun tale om Berses sværd
Hvít-ingr. - K. 284~u Berses holmgang med Steinarr: "Bersi
hjó til Steinars, en H vit in g festi í járnrendingunni á skildi
Steinars .... í því hjó Steinarr til Bersa .... sverdit
stód í beini ok feil Bersi .... Bersi spratt þá upp ok hjó
til Steinars ok klauf skjpldinn ok kom sverdsoddrinn í
bringu Steinari". Her omtales kun Berses sværd Hvítingr
og Steinars sværd Skrýmir. - K. 3025~~29 Berses holmgang
med þorkell tanngnjóstr: aBersi hafdi s ver d langt ok bitrt.
þorkell meelti: £þat s v er d er þú hefir, Bersi, er lengra en
Í9g liggja til’. ’|>at skal eigi vera’ segir Bersi, tekr upp
H vit in g ok tvíhendir, hpggr |>orkel banah9gg". Her hár
vi Berses to sverft. - Angående de tre spjót se K. 3217-
333. - K. 3524fg- Vales drab: "Bersi hafdi h^ggspjót í
hendi ok staf í annarri, en Halldórr Hvíting". Som man
sér, er her kun tale om Berses höggspjót og sværdet Hvítingr.
I Berses ’vísur’ forekommer aldrig en ø x e. Hvor han
taler om kamp i almindelighed, bruger han følgende
betegnelser for angrebsvåben. 1) broddr (et udtryk, der
udelukker forestillingen om ø x e), i kendingen br odda hrípar
bei/)-ande v. 371"2. 2) Gunnarr hyrr, v. 404, i kendingen
Gunnar kyrrunnr. Gunnar hyrr udelukker vel ikke absolut
spyd, pile, Øxer, men betegner dog nærmest sværdet. 3)
Ligesom Laufe v. 475 (og ligesom f. ex. Hrotte og Tyrßngr
hos andre skjalde) står Napr v. 434 som appellativ i steden
for hjörr. Det påfaldende ved en sådan brug af Napr
forsvinder, når man antager, at det ikke er den samtidige Egell
Skallagrims sons bekendte Napr, hvorpå Berse har tænkt,
men et gammelt berömt sværd, efter hvilket Egels Napr har
fået sit navn. 4) roglinnr, v. 436 i kendingen róglinns stafr,
kan ikke betyde øxe. 5) v. 477~8 har sikkert oprindelig hedt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
