Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? 278
kamál (skjönt tvilsomt, om i et oprindelig til digtet hörende
stykke): eldr Orunar ved siden af det ældre Einar
rauft-málmr. - Ligeledes har en sammenblandning af skjolde- og
sverdekenninger fundet sted. Det heder SnE. I, 420: skildir
eru kallaðir.....sól efra tungl . . . . s kip sin s; saadanne
kenninger er heller ikke sjeldne: skipsól, hlýrsól, hlyrtungl,
o. a.; jeg er tilböielig til at se dem i forbindelse med
udtrykket sol-bor& eller sol-byrfti om rælingen (SnE. II, 443
kaldes skibet sólborðs goti], og da dette prosaiske udtryk
selv-fölgelig ikke kan skyldes de nævnte kenninger, antager jeg,
at den nautiske terminus sólborð - der muligens oprindelig
er sammensat med soli m. grundstok (se Aasen under sole)
- kan have influeret den poetiske Udtryksmaade, idet jo
rælingen jevnlig dannedes af en skjoldrække, saa meget mere
som sammenligningen ellers er træffende nok1); det er
ialfald at merke, at Snorre ikke nævner mani i disse
omskrivninger, og hvor dette ord forekommer saaledes brugt, tör dette
hænge sammen med udviklingen af ordet tungVs betydning.
Urtypen for de herhen hörende sverdkenninger synes at være
’Odins ild7 (sml. SnE. I, 336: í Valhpllu váru sverðin fyrir
eld), dernæst ’hjælmens eller brynjens ild’ (SnE. I, 428) eller
’kampens, valkyrjens eller hærkongens ild’ (SnE. I, 420:
vápn . . . skal kenna til orostu ok til Óðins ok valmeyja ok
Tierkonunga)] videre kan for eldr indsættes sól (sml. SnE. I,
624: gengr hón (o: sól) fyrir eld í Qllum kenningum) eller
tungl eller máni (sml. SnE. II, 42826"27, 5128-10). En
kenning som sól Svglnis éla for sverd (Ems. II, 317. 1),
sammenlignet med gunnar sól = skjold (HR. 31), viser
forblandingen; morð-rQðull oversætter Egilsson Lex. poet. med
’sverd’, morð-sól först med ’sverd’, derpaa med ’skjold’.
Medens i den klassiske skaldepoesi omskrivningerne er
hentede fra de samme kilder, hvoraf al digtning öser, dykker
*) Omvendt kaldes solen hlý-støplär, Gd. (sml. SE. II, 162 om aptrbetåilig
metaphora).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
