Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Hj. Falk.
s. 360). Tildels spiller ogsaa mythen om de söl og maane
i ulveskikkelse forfölgende trold (resp. i troldeham
forföl-gende ulve, Ysp. 40) ind *), sml. udtryk som: brynju otti
knátti bita gunnar sól, HR., sólgagarr seilar beit leggi,
Tindr Hallk. (sml. mánagarmr), Hála hlýr-sólar, SÉ. II,
122. 3, g if r nausta blakks hlémána |*órd:r Sjáreksson, idet
det ene billede har fremlokket det andet. Efterhaanden har
nu den oprindelige betydning af disse öxekenninger, hvorom
de gamle grammatikere intet ved at berette, maattet vige for
den til grund for de sistnævnte udtryk liggende opfatning,,
og konsekvensen heraf drages med ubönhörlig logik: pess lutar
trgll er alt (saa maa læses) sem pat máfyrirfara, siger SnE.
II, 513, og ligedan SnE. II, 429; gil vápn eru trpll ....
Uífa, SnE. II, 512.
Vi gaar over til at omtale et punkt, som kan siges
baade at være aarsag til og folge af det forfald i det poetiske
udtryks levende anskuelighed, som hidförte den stereotype
skal-dedigtning; vi mener den forblandning af omskrivningernes
forskjellige kategorier, hvis nærmeste grund er at söge i en
misbrug af den licens at anvende afledede kenninger (se nedenf.
om nýgervingar). Saaledes synes der at have været tvende
grundformer for guldkenninger udtrykt ved navne paa vand,
nemlig Tímar málmr, der allerede forekommer Sigurdarkv.
Fafn. III, 16 og henviser til Nivlungesagnet, og Ægis eldr
eller ljós, der forklares i indledningen til Lokasenna saaledes:
rpar (hos Æge) var lysigull haft fyr elds //os’, og med
nogen sandsynlighed lader sig tilbagefore til morildens lyse
guldfarve. Allerede temmelig tidligt tillod imidlertid digtere
sig for Rhin og havet at indsætte hvilkesomhelst benævnelser
for Vædsker, og de tvende klasser faldt herved fuldstændig
sammen: man fik t. ex. kompromisudtryk som eldr á (sml. SnE.
I, 338) eller Einar bål (SnE. I, 708. 2), ja allerede i Bjar-
*) En troldkvinde benævnes af Brage eldsolar bpl, d. e. bpl sólar elds (smL
SnE. I, 57: paðan tynir sól sTcini sinu).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
