Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nominale stammbildungslehre der altgermanichen dialecte von Friederich Kluge, Halle 1886 (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
for den verbale opfatning af første led idethele, hvilket
fænomen for oldhøityskens vedkommende faldt lader sig forklare
derved, at a- og i-stammernes udlydende vokal først maatte
være bortfalden, før de kunde antages for sterke
præsens-stammer, hvad i oht. ingenlunde gjennemgaaende var tilfældet
i sammensætning, men i oldnorsk kun kan have sin grund
deri, at denne, vistnok i og for sig nærliggende, opfatning
blev ganske nødvendig for forstaaelsen og udviklingen af de
nævnte compp., efterat simplicia havde antaget afvigende
kontraherede former; vi vinder saaledes ved vor tolkning
fremfor den anden en fordel, der ikke synes at kunne
vurderes for høit, naar det gjælder at klargjøre en saa radikal
omvæltning i den sproglige anskuelse: medens nemlig den
sidste kun viser, hvorledes sprogfølelsen lidt efter lidt kan
forandre sig, lærer hin os, hvorledes det kan gaa til, at den
undertiden kan komme i den nødvendighed at maatte forandre
sig: vi faar herved et bedre kausalforhold, en mægtig aarsag
til en mægtig virkning. Vi kan saaledes ikke komme til
andet resultat, end at man, naar man vil søge en væsentlig
enhedlig förklaring til et enhedligt fænomen, i tilfælde har
at søge denne i substantiverne paa -Ini-, og at ja- og
,/o-stam-merne kun forsaavidt bør drages til, som de vistnok i enkelte
ord har delt Skjæbne nied de første og saaledes muligens
givet den hele udvikling noget fremstød. Men endnu et
indicium for, at bevægelsen maa være udgaaet fra de nævnte
nomina actionis, staar til vor raadighed: betydningen af disse
sammensætninger.
I de nedenfor opregnede ord er, som man vil se, det
verbale begreb at forstaa dels aktivisk, dels passivisk, hvilke
begge betydninger bunder i det rene verbalabstractums
neutrale natur: sendi-mdþr .=. månd til at sende, læri-fafir = månd
til at lære. Som videre vil bemerkes, tilhører disse ord,
ligesom de græske sigmatiske kompositioner, med hvilke de
opviser saa mange fælles træk, i særegen grad digtersproget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
